Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Al Gore: Hvad har Australien gang i?

30/7/2015

Den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore, der nu er aktiv i kampen mod klimaforandringerne, undrer sig over, at Australiens regering har trukket i håndbremsen og ikke længere indtager en ledende rolle i den grønne omstilling.

 

- "Der er mange folk verden over, der anser Australien som en ledende nation - det har landet næsten altid været - og på det seneste har nogle folk ærligt talt kløet sig i hovedbunden i undren over, hvad er er sket," siger Al Gore til ABC News Australia.

 

Den sydaustralske miljøminister, Ian Hunter, fortæller også til ABC News Australia, at Australien fik et hav af kritiske spørgsmål ved FN's klimamøde i Bonn i juni (Australien består af seks stater og to territorier med eget politisk system).

 

 

Blev grillet i Bonn

Ifølge The Guardian blev Australiens repræsentanter "grillet" på mødet med spørgsmål fra bl.a. Kina og Brasilien, efter at Australien skrottede en afgift på emissioner, og ingen anden nation fik ved mødet stillet så mange spørgsmål som Australien.

 

Landets premierminister, Tony Abbott, har også for nyligt forbudt den føderale energifond CEFC at investere i nye vindprojekter og små solcelleprojekter. I stedet skal fonden støtte "nye, fremtidige teknologier".

 

I 2009 skrev The Australian, at Tony Abbot havde betegnet forskningen, der bakker op om menneskeskabte klimaforandringer, som "vås" (crap).

 

Miljøministrene for de australske stater Victoria og Queensland medgiver begge, at det er vigtigt, at man bekæmper klimaforandringerne, og ministeren fra Victoria, Lisa Neville, påpeger, at det er nødvendigt, at både den nationale og de statslige regeringer i Australien samarbejder om en løsning på problemet.

 

 

70.000 job truet af klimaforandringer
Landets turistattraktion Great Barrier Reef er truet af det ændrede klima, og da attraktionen vurderes at beskæftige 70.000 mennesker, er der mange job på spil, hvis koralrevet bliver ødelagt. Australien undgik for nyligt med nød og næppe, at revet blev optaget på Unescos liste over truede områder.

 

Trods Australiens tilbageholdenhed på området, er Al Gore optimistsk med hensyn til klimatopmødet i Paris sidst på året.

 

- "Mødet i Paris tegner til a blive en succes. Forpligtelser bliver indgået, og fortiden er fortid. Det bliver et 'ja' i Paris," siger Al Gore, der bl.a. medvirkede i dokumentarfilmen fra 2006 "En Ubekvem Sandhed" om klimaforandringerne.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic