Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Sjældent næsehorn er død - kun fire er tilbage

29/7/2015

Bestanden af det nordlige hvide næsehorn svandt ind med 20 pct. på én dag, efter at den 31-årige hun Nabire døde sent mandag i Dvur Kralove zoo i Tjekkiet.

 

Dødsårsagen var komplikationer efter en bristet cyste, fortæller medarbejdere fra den zoologiske have ifølge nyhedsbureauet AFP.

 

Dermed resterer nu kun fire nordlige hvide næsehorn i verden - af dem kun én han. 

 

- "Hendes død er et symbol på det katastrofale fald i bestanden af næsehorn på grund af en meningsløs menneskelig grådighed. Hendes art er på kanten til at uddø," siger Premysl Rabas, chef for Dvur Kralove.

 

 

Kun et spinkelt håb tilbage

Sudan er som den eneste tilbageværende han omgivet af livvagter 24 timer i døgnet året rundt. Ethvert parringsforsøg har været mislykket, da hans alder er begyndt at trykke.

 

Ifølge Verdensnaturfonden WWF var bestanden af nordlige hvide næsehorn omtrent 2.000 i 1960, men i løbet af 20 år faldt antallet til blot 15 på grund af massivt krybskytteri og borgerkrige i områderne, hvor næsehornene levede. Nu er tallet altså nede på fire. 

 

Som det ser ud på nuværende tidspunkt, er der to håb tilbage for artens overlevelse: kunstig eller in-vitro inseminering.

 

  • Kunstig inseminering foregår ved, at man inseminerer sæd i en hun, men succesraten er relativt lav - ca. 15 pct. af gangene fører det til graviditet for mennesker - og det nordlige hvide næsehorns reproduktionssystem er kompliceret for forskerne helt at finde ud af. 

  • In-vitro inseminering sker ved, at fostret først dyrkes uden for en livmoder og herefter indsættes i en surrogatmor. Metoden har en højere succesrate - op mod 60 pct. - men den er dyrere, mere risikobetonet, da æggene først skal trækkes ud af hunnen, og mest af alt er metoden ikke udviklet tilstrækkeligt endnu.

 

Sidste år forsøgte forskere sig med kunstig inseminering i en af artens sidste tilbageværende hunner, men måtte afbryde forsøget af frygt for hendes helbred, og på et møde blandt forskere tidligere i år var konklusionen, at in-vitro-metoden nok er den bedste mulighed.

 

 

Hjælp fra næsehornets slægtninge

Tidligere i år bragte BBC en artikel om, at man har frosset æg og sæd ned fra det nordlige hvide næsehorn og nu opbevarer det i frysebokse i Tyskland med henblik på i fremtiden at benytte sig af in-vitro-metoden.

 

Taget alderen på de tilbageværende nordlige hvide næsehorn i betragtning skal man dog ikke regne med, at en af hunnerne er i live eller i fysisk stand til at være surrogatmor, når teknologien er langt nok fremme. Alternativet er så at bruge en hun fra den nærmeste slægtning; det sydlige hvide næsehorn.

 

Tekst: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

 

Foto: Khalil Baalbaki//ZOO Dvůr Králové

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic