Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Ny teknologi kan omdanne forurening til energi

24/7/2015

Forskere i flere lande arbejder på teknologier, der kan absorbere CO2 i atmosfæren og omdanne det til energi - altså lidt i samme stil som træernes funktion, der omdanner CO2 til ilt. Det skriver Sciencealert.com.

 

- "Forskerne er i stigende grad overbeviste om, at vi har brug for storstilede systemer til at fjerne forureningen for at bekæmpe klimaforandringerne. Jeg er begejstret for direct air capture (teknologien der absorberer CO2)," sagde Noah Deich fra nonprofit-selskabet Centre for Carbon Removal for nyligt til  The Guardian.

 

 

Renere benzin til bilerne

Den canadisk-baserede virksomhed Carbon Engineering, der er delvist finansieret af Bill Gates, arbejder på at udvikle en teknologi, som har til formål at skabe en CO2-neutral transportsektor ved hjælp af direct air capture, hvor CO2 absorberes og omdannes til energi.

 

- "Billig sol- og vindenergi er glimrende til at sænke udledningen af forureningspartikler fra elektricitet. Men så er der stadig forureningen fra transportsektoren," har Geoff Holmes, udviklingschef ved Carbon Engineering, udtalt til The Guardian. 

 

Også Global Thermostat i New York og Climeworks i Schweiz arbejder på at udvikle direct air capture-teknologier. Climeworks har tidligere i år sammen med selskabet Sunfire demonstreret, hvordan CO2 kan absorberes og omdannes til en meget renere benzin - såkaldt e-benzin - som blev præsenteret af bilfabrikanten Audi.

 

 

Pengene er en hindring

Den største hindring for projekterne er faktisk "bare" det økonomiske aspekt; investorerne skal overbevises om, at det kan lade sig gøre, og at de får noget ud af det - ud over renere luft. 

 

Teknologien skal fylde en del i landskabet for at have en mærkbar effekt, og det vil koste milliarder af dollars. Her kan omdannelsen til brændstof være nøglen, som kan tiltale investorerne, men vi skal nok stadig vente en rum tid, før vi ser teknologien omkring os.

 

I en vurdering af direct air capture vurderede The National Academics of Sciences i februar, at teknologien stadig er "umoden", og at der er behov for øgede investeringer fra staterne, så teknologien kan effektiviseres og videreudvikles.

 

Se en videopræsentation af Carbon Engineerings teknologi her:

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic