Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Global opvarmning dræber humlebierne, og det skader landbruget

14/7/2015

I takt med de stigende temperaturer de senere år er et utal af humlebier døde. Bierne kan nemlig ikke klare sig i varmere temperaturer, og nu har forskere i et nyt studie fundet ud af, at humlebierne ikke søger mod de køligere nordlige egne, som mange andre dyr ellers gør. Bliver der for varmt, hvor de er, dør de simpelthen.

 

Det viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science, skriver den britiske avis The Guardian.

 

- "Humlebier er essentielle for pollenspredningen af mange afgrøder og vilde blomster, så det er meget bekymrende, at de har svært ved at tilpasse sig klimaforandringerne verden over," siger Nigel Raine, professor ved University of Guelph i Canada.

 

Et "chokerende" fund

En af studiets ledende forskere - Jeremy Kerr, professor i biologi ved University of Ottawa - er "chokeret" over, at humlebierne ikke flyver mod køligere egne som eksempelvis sommerfugle gør.

 

Humlebierne er udviklet til at begå sig i køligere omgivelser, og derfor er de meget sårbare over for den globale opvarmning. 43 grader eller derover vil dræbe dem, og længerevarende hedebølger vil ødelægge de planter, som humlebierne lever af.

 

Forskerne ved dog ikke, hvorfor humlebierne undlader at søge mod køligere vejr, og næste skridt er derfor at undersøge årsagen nærmere. Faktorer som manglende afgrøder, menneskelig aktivitet og brugen af pesticider viste sig i studiet at være uden indflydelse på biernes manglende migration.

 

- Det er et mysterium, som vi bliver nødt til at løse hurtigt," siger Jeremy Kerr.

 

 

Landbruget afhænger af bierne

Der har været snak om helt fysisk at flytte bierne, men det virker mere som et sats end en reel løsning, lyder modargumentet. Jeremy Kerr er en af modstanderne af det; han siger, at man ikke ved, om det vil skade humlebierne at flytte dem.

 

Bier er blevet en udsat art ikke kun på grund af klimaforandringerne, men også på grund af parasitter og menneskets brug af pesticider, der har vist sig at påvirke deres hjerner og være dødelig for dem. Fortsætter udviklingen vil det få fatale konsekvenser for verdens landbrug, da det er dybt afhængigt af biernes funktion med at indsamle, frigøre og sprede pollen mellem planterne. Forskere betragter således bierne som en "essentiel" art for økobalancen.

 

Ifølge The Guardian bakker andre forskere, som ikke har medvirket til studiet, op om dets konklusioner og kalder det for et både "vigtigt" og "robust" studie, som er det mest "omfattende" af sin slags til dato.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic