Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

En enke har brugt en halv mio. kr. på at redde hunde og katte fra Kinas kødfestival

4/7/2015

Siden 2014 har én kvinde reddet omtrent 800 hunde og 100 katte fra kødgryderne til den årlige kødfestival Yulin Dog Meat Festival i Kina.

 

Den 66-årige enke Yang Xiaoyun har brugt ca. 45.000 pund - 470.000 kr. - på at købe dyrene fri fra markedet, hvor der hvert år bliver slagtet op mod 10.000 hunde og katte.

 

Der er tale om den selvsamme kvinde, som Globalen skrev om den 23. juni, da det kom frem, at hun på det tidspunkt havde reddet ca. 100 hunde, da dette års festival var i gang. Den britiske avis Daily Mail har mødt kvinden i hendes hjem i Tianjin.

 

Den første hund, som hun reddede ved årets nyligt afsluttede festival, er hunden Lucky, som kostede hende 800 yuan, 865 kr.

 

- "Da jeg fandt ham, sparkede folk til ham, som om han var en fodbold," fortæller hun.

 

Læs også: Pensioneret lærer redder 100 hunde fra kinesisk kødfestival

 

Det var en veninde, der i 2013 fortalte hende om festivalen, som hun besøgte for første gang sidste år. Et chokerende syn mødte hende.

 

- "Markedet var dækket af blod. Slagterne bandt hundenes munde og ben med reb og slog dem med hammere. Jeg så dem skære hundenes maver op, mens de stadig var i live, for at tage indvoldene ud og brænde dem," siger Yang Xiaoyun.

 

Hun fortæller, hvordan slagterne på markedet pressede hende til at købe hundene. Hvis hun sagde nej, ville de slå hunden, så hun fik ondt af den og endte med at købe den - til en oppustet pris.

 

Hundene og kattene har hun taget med sig til sit intermistiske dyrehjem, der ikke ser prangende ud, men hvor dyrene kan være sikre på omsorg. I 2002 stiftede hun sit første internat, som siden er blevet til fire afdelinger, og hun samarbejder nu med andre internater i hendes by. 

 

Pengene til projektet har hun fået ved at sælge sine to hjem. Hun er tidligere lærer i litteratur, og hendes afdøde mand arbejdede for regeringen.

 

 

Hun fortæller avisens udsendte medarbejder, at hun selv sørger for at vaccinere hundene og sender dem - hvis de er raske - efterfølgende videre til internater, der hjælper med at få hundene adopteret.

 

Flere af hundene er tydeligvis syge, men hun gør, hvad hun kan for at gøre dem raske igen, fortæller hun. Hun ønsker ikke, at nogen skal aflives.

 

- "Livet er kort, og vi burde alle gøre flere gode gerninger, mens vi kan. Jeg er sikker på, at min mand ville støtte mig, hvis han kunne se mig nu. Jeg er stolt af mig selv," siger hun.

 

Yulins byråd støtter ikke officielt festivalen, og på grund af de skærpede hygiejnekrav, har der i år været færre slagtninger af hundene på gaden end sidste år, skriver Daily Mail. Mange af dyrene er stjålne kæledyr.

 

Se billeder fra Yang Xiaoyuns dyrehjem på Daily Mails hjemmeside.

 

Se et videoindslag fra CNN om Yulin Dog Meat Festival her:

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic