Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Ny miljøminister garanterer: Landmændene får lov at gøde mere

30/6/2015

Det er godt, at Fødevare- og Miljøministeriet bliver samlet under ét ministerium.

 

Det mener den nye fødevare- og miljøminister, Eva Kjer Hansen (V), der overtager ledelsen fra de afgående ministre, fødevareminister Dan Jørgensen (S) og miljøminister Kirsten Brosbøl (S). 

 

- "Med den beslutning undgår vi en masse samråd om samme emner og sparer meget arbejdstid," sagde Eva Kjer Hansen under den formelle overdragelse af ministerierne, ifølge Landbrugsavisen.

 

Hun garanterede desuden, at landmændene vil få lov at gøde mere.

 

 

Den afgående miljøminister, Kirsten Brosbøl (S), udtrykte dog bekymring for miljøet og sagde, at hun håber, at området fortsat vil blive prioriteret trods sammenlægningen.

 

- "Vil du vide, hvor vigtigt det er, skal du ikke spørge statsministeren eller kommentatorerne, men de millioner af danskere, der bruger naturen," lød det ifølge nyhedsbureauet Ritzau.

 

Eva Kjer Hansen, der nu får fem styrelser og over 5.000 ansatte under sig, sagde dog, at det bliver to ligeværdige ministerier, som lægges sammen, og at natur, miljø og produktionsmulighederne skal gå hånd i hånd.

 

 

Danmarks Naturfredningsforening har kritiseret både sammenlægningen af de to ministerier, samt at planloven overgår til Erhvervs- og Vækstministeriet. Venstre har bebudet en liberalisering af loven, der vil betyde, at op mod 18 procent af de danske kyster, som nu er fredede, kan blive bebygget.

 

Til det sagde Eva Kjer Hansen ifølge Ritzau:

- "DN burde vente med at kritisere, til man ser de konkrete forslag, der lægges frem."

 

En EU-rapport fra sidste år viste en omfattende forurening i Danmark på grund af kvælstoffer fra ammoniak og anden gødning. I 2010 var grænsen for økosystemernes tolerance for næringsstoffer overskredet på samtlige - altså 100 pct. - naturområder i Danmark. Kun Luxembourg og Holland var mere forurenet. 

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic