Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Ekspert om byggeri ved kysten: Det kan næsten kun gå galt

Byggeriet vil løbe løbsk, hvis regeringen får gennemført sit mål om at liberalisere planloven, så en lang række danske kyster kan blive bebygget. Sådan lyder vurderingen fra en ekspert i planloven, skriver Politiken.dk.

 

- "Hvis man starter en konkurrence kommunerne imellem om at udbyde nye attraktive byggegrunde ved kysten, uden at der er statslig godkendelse, kan det næsten kun gå galt," siger ekspert i planloven professor Jørgen Primdahl fra Københavns Universitet til Politiken.dk.

 

Venstre ønsker at ophæve strandbeskyttelseslinjen på visse områder og vil desuden lade det være op til kommunerne og ikke staten, om der skal bygges nær vandkanten eller ej. Lige nu er kysterne beskyttet mod byggeri i en afstand af 300 meter fra vandkanten.

 

Professor: En kamp om at komme først til mølle

Professor Jørgen Primdahl bemærker, at der i regeringens plan står, at byggeriet skal være "miljømæssigt bæredygtigt", men det er umuligt at vurdere, da man aldrig kan forudsige, hvordan det ender som helhed, siger han. 

 

- "Det kan blive en kamp om at komme først til mølle, for liberaliseringen holder næppe længe – og det tror jeg, at mange bygherrer og borgmestre er bevidste om, og det gør risikoen for, at det løber løbsk, meget større."

 

Ifølge en artikel på Politiken.dk den 14. juni havde danske kommuner indsendt i alt 38 ansøgninger om lov til at bygge tættere på kysterne end de 300 meter.

 

Arkitekter er skeptiske

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har påbegyndt en underskriftsindsamling for at bevare beskyttelsen af de danske kyster, og over 35.000 personer har skrevet under.

 

Ifølge DN's vurdering vil en liberalisering af planloven betyde, at op mod 18 pct. af de danske kyster kan blive bebygget. Venstre har ikke kommenteret på tallet. 

 

Organisationen Danske Landskabsarkitekter har også udtrykt skepsis over for lovændringen. Organisationen er ikke imod samtlige former for byggeri ved kysterne, men fastholder vigtigheden i, at ethvert byggeri ved kysten går "hånd i hånd" med naturen.

 

Diskussion på Twitter

På Twitter har flere kendte mediepersoner åbent stillet spørgsmål og forholdt sig kritisk til lovændringen.

 

Underdirektør i Tivoli og ambassadør for SOS-børnebyerne, Nikolaj Koppel, har haft en diskussion med Venstres næstformand Kristian Jensen på Twitter om, hvor mange af kysterne, der kan blive bebygget, men har endnu ikke fået et konkret svar. I debatten kalder Kristian Jensen dog DN's kampagne for en "skræmmekampagne". 

 

Erhvervskvinden Stine Bosse, der bl.a. er tidligere CEO for Tryg, har ligeledes efterlyst et svar fra Venstre om, hvor stor en del af de danske kyster kan blive bebygget, men har heller intet svar fået.

 

Også Monte Carlo-værten Esben Bjerre Hansen undrer sig og spørger, om det mon er fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen (V), der kender svaret.

 

Formuleringen åbner for fortolkning

Årsagen til usikkerheden skal bl.a. ses i en del af Venstres formulering af forslaget, der lyder: 

 

  • "Reglerne for strandbeskyttelseslinjen (300 m ind i landet fra vandkanten) skal kun gælde, hvor der er sammenhængende natur - dvs. kun indtil eksisterende anlæg f.eks. bygninger eller offentlig vej."
     

Det betyder - i hvert fald ifølge DN - at en enkelt vej kan give lov til bebyggelse, da naturen ikke længere er "sammenhængende".

 

Derudover er et andet problem Venstres formulering om, at byggeriet skal være "miljømæssigt bæredygtig", hvilket ifølge professor Jørgen Primdahl er umuligt at afgøre med sikkerhed, hvorfor det åbner for en masse fortolkninger og skøn.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic