Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Pensioneret lærer redder 100 hunde fra kinesisk kødfestival

23/6/2015

En pensioneret skolelærer har brugt ca. 7.000 yuan, ca. 7.500 kr., på at købe omtrent 100 hunde fri fra den kontroversielle kinesiske kødfestival Yulin Dog Meat Festival, hvor op mod 10.000 hunde og katte slagtet under kritisable forhold. Det skriver flere internationale medier, som citerer den kinesiske netportal Netease.

 

Kvinden skulle ifølge rapporteringerne være den 65-årige pensionist og erklærede dyreelsker Yang Xiaoyun, og hendes plan er, at hundene skal genhuses ved hende.

 

Ifølge CNN har også en anden person reddet nogle af dyrene fra at blive spist. Mediet har interviewet Hao Wei, der fortæller, at han er rejst flere hundrede kilometer til Yulin for at hjælpe nogle af dyrene og har derfor købt fem hunde og to katte fri.

 

 

Festivalen er blevet et verdensomspændende tema på grund af den udbredte mishandling af hunde og katte.

 

Dyrene bliver proppet ind i små bure og bliver siden de kogt eller brændt levende, da det menes, at deres kød får en bedre smag af det. Ifølge mediet Fox411 blev der i 2012 angiveligt flået hunde levende på gaderne. 

 

Lokale fra festivalen siger dog, at dyrene bliver slagtet på en human måde.

 

Se optagelser fra Yulin-festivalen her: (ADVARSEL: stærke billeder!)

Billeder, som den britiske komiker og dyreforkæmper Ricky Gervais har tweetet under hashtagget #StopYulin2015, viser hunde, der bliver brændt og kogt levende. Mange af dyrene er desuden blevet stjålet fra deres ejere. 

 

Over fire millioner personer har nu underskrevet en kampagne, der forsøger at stoppe kødfestivalen. Myndighederne tager officielt afstand fra den, men har ikke gjort noget aktivt for at stoppe den.

 

Festivalen begyndte den 21. juni og forløber frem til den 30. juni.

 

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic