Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Paven: Vores jord ligner mere og mere en bunke møg

 

Pave Frans' længe ventede dekret blev torsdag offentliggjort, og som forventet er det en kritik af særligt de vestlige landes håndtering af klimaforandringerne.

 

Det 184 sider lange dekret er henvendt til samtlige mennesker på jorden uanset overbevisning, og det er videnskabeligt funderet, idet Vatikanet har afholdt møder med klimaforskere. Det vurderes af bl.a. FN, at dekretet vil få enorm betydning for kampen mod klimaforandringerne, idet det ikke længere blot er videnskaben, der omtaler problemet, men nu også en religiøs autoritet.

 

Paven insisterer på et opgør med de rige landes "smid-væk"-kultur og beder dem stoppe med at prioritere vækst og profit højere end det fælles bedste.

- "Jorden, vores hjem, er begyndt mere og mere at ligne en gigantisk bunke møg. I mange dele af verden, sørger de ældre over, at hvad der engang var smukke landskaber nu er overdynget med affald," lyder det bl.a. i dekretet, skriver CNN.

 

 

Problemerne skyldes ifølge paven flere aktører: store multinationale selskaber, energiselskaber, politikere, som kun tænker kortsigtet, løgnagtige forskere, en markedsstyret økonomi uden politisk indgriben, ubarmhjertighed og snæverstynede medier. 

 

- "Vi bliver nødt til at droppe denne magiske opfattelse af markedet, som er, at problemerne kan blive løst alene ved at øge selskabernes og individernes indtjening," siger han.

 

Han understreger, at der med klimaforandringerne også følger sociale problemer; de rigere nationer udnytter de fattige nationer, som samtidig døjer mest med klimaforandringerne, hvor både oversvømmelser, tørke og forurening ødelægger levevilkårene. 

 

- "Når alt er sagt og gjort, så er det de fattige, der for det meste befinder sig nederst i bunken," siger han og kritiserer politikerne for enten at forsøge at skjule konsekvenserne eller helt at ignorere dem.

 

 

Han peger også på nogle konkrete tiltag, man kan gøre for at afhjælpe problemerne: Vi skal blive bedre til at genanvende, offentlig transport skal opprioriteres, og al brug af kul skal udfases. 

 

- "Ingen foreslår, at vi vender tilbage til stenalderen, men vi er nødt til at sænke tempoet og se på realiteterne på en helt ny måde."

 

FN forventer, at der om 35 år vil være op mod 200 mio. flygtninge i verden som en direkte konsekvens af klimaforandringerne. Til sammenligning er der lige nu knap 60 mio. flygtninge i verden, hvilket er det højeste antal flygtninge nogensinde.

 

Reaktioner på dekretet

Mens dekretet allerede inden sin offentliggørelse mødte kritik fra bl.a. republikanske politikere i USA, har flere ledende personligheder reageret positivt.

 

- "Generalsekretæren bifalder dekretet, der er offentliggjort i dag af hans hellighed pave Frans, og som fremhæver, at klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som mennesket står over for, og at det er et moralsk problem, som kræver en respektfuld dialog med alle slags samfund," siger FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, ifølge The Guardian.

 

Fra USA lyder det:

- "Det er en marchordre for vore prædikener. Det giver os virkelig et nyt og nødvendigt emne," siger Joseph Kurtz, ærkebiskop i Louisville og præsident for the US Conference of Catholic Bishops.

 

Fra Verdensbanken lyder det:

- "Dagens udgivelse af pave Frans' dekret bør være en kraftig påmindelse til os alle om den grundlæggende sammenhæng mellem klimaforandringer og fattigdom. Vi kender videnskabens, erhvevslivets og økonomiens argumenter for at bekæmpe klimaforandringerne, og jeg bifalder pavens understregning af vores moralske forpligtelse til at handle," siger Verdensbankens præsident, Jim Yong Kim. 

 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic