Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Prins Harry tager på sommerferie med truede næsehorn

Storbritanniens prins Harry rejser i denne måned til Afrika, hvor han i tre måneder vil opholde sig i Namibias nordvestlige region Kunene. Her vil han bl.a. tage del i arbejdet for at beskytte og hjælpe områdets truede næsehorn og elefanter. Det skriver Royal Central.

 

The Nature Conservancy, som arbejder for at beskytte de to truede dyrearter, samarbejder med organisationen Save the Rhino Trust, og det er dén, som prins Harry har valgt at samarbejde med ud af de mange andre tilbud, han havde modtaget med henblik på et samarbejde.

 

Ud over at skulle følge dyrlægernes arbejde, vil han også arbejde sammen med naturreservaternes parkbetjente, bl.a. for at spore krybskytter.

 

Både prins Harry og hans bror William, hertug af Cambridge, er ambassadører for organisationen United for Wildlife og er begge udtalte forkæmpere for truede dyr.

 

Sidste år optrådte prins William og prins Charles side om side i en video, hvor de insisterede på et stop af den illegale dyrehandel.

 

Daily Mail fremhævede dog i en noget kritisk vinkel, at det britiske kongehus har en traditionsrig fortid for jagten på eksotiske vilde dyr i Afrika, og at kongehuset tilmed har et privat museum, hvor 62 dyr er udstillet som trofæer. Heriblandt er to sjældne næsehorn, en indisk tiger, stødtænder fra en elefant og to løver. Kongehuset understregede dog, at disse dyr var skudt før 1941. 

Både prins Harry og prins William har imidlertid også fået kritik for at have skudt vilde dyr; prins Harry for at have skudt en vandbøffel og taget billeder med det døde dyr, og sidste år kom prins William i modvind for sin tvivlsomme timing, da han rejste til Spanien, hvor han skød vildsvin og hjorte for så at deltage i en kampagne mod krybskytteri dagen efter.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic