Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Fremtidens vindmølle har ingen vinger

Det spanske firma Vortex Bladeless har udviklet en moderne vindmølle uden vinger, der kan skabe energi ved hjælp af vindens vortex-kraft. Det åbner for en masse muligheder og fordele sammenlignet med den traditionelle vindmølle. Det skriver wired.com.

 

Vortex Bladeless’ stiftere, David Suriol, David Yáñez, og Raul Martín, så muligheder i noget, som arkitekter har problemer med: vindens vortex-kraft - en betegnelse for hvirvelvinde (se grafikken).

 

Vinden er en udfordring for større byggeprojekter, men i dette tilfælde kan det give elektricitet. Hensigten med den nye mølle er, at vortex-kraften skal få møllen til at bevæge sig, hvilket så omdannes til kinetisk energi.

 

En vindmøller uden vinger vil ikke blot fylde mindre i landskabet; adskillige fugleliv vil blive reddet, idet tusindvis af fugle hvert år bliver slået ihjel af de enorme vinger, der snurrer i luften. I 2012 foretog det tyske miljøministerium en opgørelse over delstaten Brandenburg, der viste, at 12.530 fugle hvert år dør efter sammenstød med vindmøllevinger i staten.  

 

Ingen lavfrekvent støj

Derudover vil man også undgå den lavfrekvente støj, som vingerne udsender - noget, som naboer til vindmøller gennem tiden har klaget over, og som gør det svært at finde steder, hvor vindmøllerne kan placeres. Ifølge Vortex Bladeless er deres vindmøller helt lydstille, netop fordi der ikke er en roterende del - og da der skal bruges færre dele til at bygge Vortex-møllen, koster den ca. 51 pct. mindre end en traditionel mølle i tilsvarende størrelse og kræver mindre vedligeholdelse.

 

Test af deres vindmøllemodel Vortex Mini har vist, at den fanger 30 pct. mindre af vinden end en traditionel vindmølle, men det opvejes af, at der kan placeres to Vortex Mini'er på samme areal, som én traditionel vindmølle vil fylde.

 

Se et videoindslag om teknikken her:

Firmaet Vortex Bladeless blev stiftet i 2002 og er i øjeblikket ved at indsamle finansiering til et pilotprojekt i Indien ved hjælp af crowdfunding på siden indiegogo.com, hvor der på nuværende tidspunkt er indsamlet godt 55.000 dollars. Pilotprojektet består i, at der skal bygges en vindmøllepark i Indien.

 

Firmaet vil udvikle både små møller til privat brug samt store møller til industrien, og de første små møller til privat brug vil være på markedet inden for et år.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic