Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

EU har stemt nej til fracking

Et flertal i Europa-Parlamentet har stemt for et midlertidigt forbud mod fracking, der er den kontroversielle metode, som bruges, når man eksempelvis borer efter skifergas. Det skriver The Guardian.

 

Fracking betyder, at man pumper vand, sand og kemikalier - nogle af dem giftige - ned i jorden for at frigøre naturgassen, og med flertallet 338 mod 319 stemte medlemmerne for et forbud, "indtil det (fracking) er beviseligt sikkert for miljøet, borgerne og arbejderne".

 

Afstemningen er dog udelukkende symbolsk og får i første omgang ingen betydning i praksis. Den ses som et signal rettet mod industrien og Europa-Kommissionen, som er ansvarlig for at foreslå lovgivningen i EU.

 

 

- "Vi anser denne afstemning som en milepæl for den europæiske anti-fracking-bevægelse og som en klar indikator for, at offentlighedens opbakning til denne industri så småt falder fra hinanden på tværs af EU," siger Geert de Gock, leder af miljøgruppen Food and Water Europe, til The Guardian.

 

Selvom det i første omgang blot er en symbolsk tilkendegivelse fra Parlamentet, siger medlemmer, som er modstandere af fracking, at de vil have metoden tilbage på dagsordenen og kæmpe for et forbud i EU.

 

- "Vi har sendt et klart politisk signal til Kommissionen og vist, at der er et flertal i Parlamentet, som ønsker yderligere tiltag, og det kan man måske forvente nu," siger Benedek Javor, medlem af The Green Party. 

 

 

Afstemningen kan på længere sigt føre til en tilføjelse i en lovtekst, som - hvis den bliver vedtaget - vil afstedkommende en formel debat i Europa-Kommissionen og måske i sidste ende få konkret betydning for skifergasboringer i hele EU. 

 

Sidste år opgav Kommissionen dog flere reguleringer på området efter pres fra den britiske energiindustri, og ifølge dokumenter, som The Guardian har set, kan skifergasselskaber se frem til at få 15 mio. euro fra EU - penge, der skal gå til analyser af de miljømæssige påvirkninger ved boringer efter skifergas.

 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic