Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Tidligere topchef undgår fængsel efter historiens største oliekatastrofe

Olieselskabet BP's tidligere vicepræsident David Rainey er i retten i USA blevet frikendt for anklager om bevidst at have løjet over for myndighederne om, hvor meget olie der løb ud i havet, da platformen Deepwater Horizon eksploderede i 2010. Det skriver flere amerikanske medier.

 

Var han fundet skyldig, kunne han være blevet idømt fængsel i op til fem år.

 

Efter eksplosionen, der kostede 11 personer livet, sendte David Rainey en meddelelse til den amerikanske kongres om, at der efter BP's "bedste videnskabelige gæt" løb omtrent 5.000 tønder olie ud i havet dagligt. Derudover havde han opgivet forkerte oplysninger til forbundspolitiet FBI samt Environmental Protection Agency, EPA, der efterforskede sagen.

 

Eksperter fandt senere ud af, at tallet for oliespildet var alt for lavt sat, idet der faktisk løb over 60.000 tønder olie ud i Den Mexicanske Golf hver dag. 

 

Ifølge anklageren havde David Rainey bevidst løjet om tallet og undervurderet det, hvorfor der var tale om en bevidst kriminel handling. Hans forsvarer holdt fast i, at David Rainey ikke havde nogen grund til bevidst at give forkerte informationer, og at der var tale om en ærlig fejl. Det lykkedes ikke anklageren at bevise over for juryen og dommeren, at David Rainey havde løjet bevidst.

 

 

Interne e-mails blev lækket

I 2012 skrev Huffington Post om, at flere interne e-mails fra BP-ansatte viste, at selskabets ledelse var blevet oplyst om en mængde af lækket olie, der langt oversteg de tal, som ledelsen officielt meddelte myndighederne og medierne.

 

Bl.a. havde en af BP's ingeniører i en e-mail skrevet, at der efter hans vurdering løb mellem 62.000 og op mod 146.000 tønder olie ud i havet dagligt. To dage efter, at mailen var blevet sendt til ledelsen, oplyste selskabet til den amerikanske kystvagt, at det vurderede, at 1.000 tønder olie løb ud i havet dagligt. BP afviste dengang at kommentere på historien.

 

Ifølge eksperter er olielækket det største nogensinde på havet. Ud over at koste menneskeliv forårsagede ulykken også omfattende skader på dyrelivet i havet og i staterne Florida, Mississippi, Alabama og Louisiana.

 

BP påtog sig det fulde ansvar og betalte 4,5 mia. dollars i bøder. Selskabet kan muligvis se frem til yderligere bøder for op mod 13,7 mia. dollars for brud på lovgivningen om rent vand, the Clean Water Act.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic