Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

LA: Vi er ikke klimabenægtere

Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, må nu på banen, efter at partiets klimaordfører, Villum Christensen, har benægtet, at mennesket er ansvarligt for den globale opvarmning. Information har nemlig fået partiformanden i tale for at høre, hvad partiets holdning egentlig er til den globale opvarmning.

 

- "Global opvarmning er her, den er også menneskeskabt. Nogle mener, at det er 100 procent menneskeskabt, nogle mener 95 procent, nogle 90 procent. Det er jeg egentlig ikke så optaget af. Jeg er optaget af, hvordan vi forebygger, og at det påvirker vores natur," siger Anders Samuelsen.

 

Det er nogenlunde i tråd med det, som partiet skrev på Twitter forleden: "Vi mener, at menneskets afbrænding af fossile brændsler sammen med andre faktorer er med til at påvirke klimaet," lød det på LA's profil.

 

 

Det holder dog ikke, at betvivle, hvor stor en del af ansvaret mennesket bærer for global opvarmning og inddrage andre faktorer, som både Liberal Alliance og Anders Samuelsen gør. Det forklarer Aslak Grinsted, der er klimaforsker og lektor på Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

 

- "Usikkerhederne i relation til hvor meget der er menneskeskabt, og hvor meget der er naturligt, er så små, at det ikke giver mening, at politikere sætter spørgsmålstegn ved det. Det er nærmest ubestrideligt, at klimaforandringerne hovedsageligt er skabt af mennesker," siger Aslak Grinsted til Information.

 

 

Hertil svarer Anders Samuelsen, at han "stoler 100 pct." på, hvad Aslak Grinsted siger. Han siger også, at selvom klimaordfører Villum Christensen har taget afstand fra forskernes konklusion om, at mennesket står bag den globale opvarmning, er det ikke LA's politik.

 

- "Vi anerkender, at klimaforandringer er et faktum – også at de er menneskeskabte. Jeg vil gerne gå så langt og sige, at det er ubestrideligt, at det for den største del er menneskeskabt," siger Anders Samuelsen og tilføjer:

 

- "Vi er ikke klimabenægtere."

 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic