Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

LA forsøger at "opklare" ordførers klima-udmelding

Hvis vælgerne er forvirrede over, hvad Liberal Alliance egentlig mener om klimaforandringerne, er det med god grund.

 

Partiet har nemlig været på Facebook for at "opklare" sin holdning til emnet, efter at klima- og miljøordfører Villum Christensen i et par interviews har sagt, at han ikke tror på, at mennesket er skyld i den globale opvarmning.

 

- "Opklaring: Vi mener, at menneskets afbrænding af fossile brændsler sammen med andre faktorer er med til at påvirke klimaet", skriver Liberal Alliance på sin officielle Twitter-profil.

 

 

Partiet uddyber imidlertid ikke, hvad de "andre faktorer" er, og i hvilken grad partiet mener, at mennesket har påvirket klimaet. Ifølge Villum Christennsen er menneskets påvirkning nemlig "marginal", og den udtalelse har partiet ingen indsigelser imod.

 

- "Uanset hvad vi gør, så er jeg ret overbevist om, at det kun får marginal betydning. Jeg accepterer stadigvæk ikke den præmis, at vi kan styre klimaet. Der er langt større kræfter på spil," sagde Villum Christensen i et interview med Ræson i oktober 2013. 

 

 

Hans holdning til klimaet blev gentaget i et interview med Information i denne uge, da han gentog sin udtalelse til Ræson om, at FN's klimapanel, IPCC, efter hans mening er en uvidenskabelig politisk organisation. Det på trods af at adskillige internationale forskningsinstitutter har anerkendt IPCC's rapporter om klimaet. Bl.a. har 17 forskellige internationale institutter i en fælles erklæring anerkendt IPCC's videnskabelige arbejde.

 

Villum Christensen siger dog til Information:

- "Der er ikke videnskabeligt belæg for at påstå, at klimaændringerne i overvejende grad skyldes menneskelig aktivitet."

 

 

Der er imidlertid konsensus blandt klimaforskere om, at mennesket er den primære årsag til global opvarmning. Således viser en gennemgang af over 12.000 klimastudier, at godt 97 pct. af forskere bag har konkluderet, at menneskelig aktivitet i overvejende grad står bag den globale opvarmning.

 

Globalen henvendte sig via mail til både Villum Christensen og hans pressekontor fredag, men selvom en mailkvittering viste, at mailen er blevet åbnet, er der endnu intet svar kommet på henvendelsen.

 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic