Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Kina vil udfase sin lovlige handel med elfenben - men der mangler noget i planen

Kina har netop annonceret, at landet vil udfase sin handel med og produktion af materialer lavet af elfenben. Det skriver den britiske avis The Guardian.

 

"Vi vil strengt kontrollere produktionen af og handlen med elfenben, indtil den kommercielle produktion og handel af elfenben og produkterne heraf med tiden ophører," sagde Kinas anvarlige minister på området, Zhao Shucong, på et pressemøde fredag, da landets myndigheder knuste over 600 kg konfiskerede elfenben.

 

Zhao Shucong gjorde i øvrigt klart, at destrueringen af elfenben - der sker i mange lande, når elfenben konfiskeres - ikke må stå alene, men skal følges op med handling, så man kan forhindre den illegale handel.

 

Elfenben sælges lovligt i Kina

Kinas udfasning af salget består af en 10-punktsplan, som også indebærer en skærpelse af lovgivningen om illegal dyrehandel, flere kampagner, der skal sænke efterspørgslen, og en forpligtelse til et internationalt samarbejde på området.

 

Kina er blot ét af de steder, hvor handlen med elfenben faktisk kan foregå lovligt. Også i flere amerikanske stater er handlen lovlig - dog under visse betingelser.

 

 

Lande kan søge om tilladelse til at importere og sælge elfenben, og Kina fik sin tilladelse i 2008 af Cites - den internationale organisation, der overvåger illegal dyrehandel. Tilladelsen giver Kina mulighed for at købe elfenben, der opbevares og ejes af fire afrikanske lande; Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe. Handlen overvåges nøje af internationale organisationer, og pengene fra salget går bl.a. til bevarelse af elefanten.

 

Ifølge den ledende embedsmand for Kinas Wildlife Protection Department, Yan Xun, er der 34 kinesiske firmer, der har statens tilladelse til at importere elfenben og produkter lavet af elfenben. Ca. 200 butikker har tilladelse til at sælge det.

 

Kinas udmelding mangler en tidshorisont

Eftersom Kina er verdens største marked for elfenben - med USA som nummer to - betragtes det som et stort skridt i retning mod bevarelsen af elefanten, at landet nu vil trappe ned for sin lovlige handel. 

 

"Denne beslutning vil få dybtgående betydning for bevarelsen af vilde elefanter, og illegal handel med elfenben," siger Lo Sze Ping, CEO ved Verdensnaturfonden (WWF) i Kina, til The Guardian.

 

Men der mangler noget vigtigt i Kinas udmelding; en tidshorisont. 

 

Peter Knights, CEO ved anti-trafficking-organisationen WildAid, vil derfor afvente og se, om der kommer handling bag ordene.

 

"I vores seneste undersøgelse var 95 pct. af kineserne for et totalt forbud mod elfenbenshandel. Dette vil være det næste logiske skridt for Kina, og det vil være det største enkeltstående tiltag for at reducere krybskytteri i Afrika," siger han.

 

Købere af elfenben støtter terrorgrupper

Derudover er der stadig et enormt illegalt marked, og det vurderes, at 90 pct. af al elfenben, der handles lovligt i Kina, kommer fra ulovlige kilder. Derudover handles der også illegalt med elfenben - både på nettet og offline.

 

 

"Krybskytteriet af afrikanske elefanter og den illegale handel med elfenben fortsætter med at være drevet af organiseret kriminalitet på tværs af landegrænser og i nogle tilfælde rebelske militser i industriel størrelse, og det er en af de mest destruktive former for vildtlivskriminalitet," siger John Scanlon, generalsekretær ved Cites, der overvåger den illegale handle med dyr, til The Guardian.

 

Terrorgrupper som Al-Shabaab, Boko Haram, Janjaweed, og the Lord's Resistance Army benytter sig bl.a. af krybskytteri og tjener penge til våben ved at sælge elfenben og horn til udenlandske markeder. Dermed er køberne af elfenben og horn faktisk med til at finansiere terrorgrupperne.

 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic