Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forskere finder sammenhæng mellem forurening og autisme

Børn, der udsættes for forurening, under graviditeten og i løbet af deres første to leveår, har en øget risiko for at udvikle autisme. 

Det viser et nyt studie fra University of Pittsburgh Graduate School of Public Health, der publiceres i juli-udgaven af tidsskriftet Environmental Research.

 

Ifølge forskerne havde børnene, der var udsat for mest forurening, 50 pct. øget risiko for at udvikle autisme.

 

"Autisme (ASD) er en livsvarig sygdom, som der ikke findes nogen kur imod, og som man har begrænsede behandlingsmuligheder til, så det er nødvendigt, at vi finder de risikofaktorer, som vi kan mindske, såsom forurening," siger studiets ledende forsker dr. Evelyn Talbott, til News Medical.

 

 

Evelyn Talbott gør det dog klart, at forskerne har fundet en sammenhæng mellem forurening og autisme, men ikke bevist, at forurening forårsager autisme.

 

"Yderligere undersøgelser er nødvendige for at fastslå mulige biologiske mekanismer i sådan en sammenhæng," tilføjer hun.

 

Grant Oliphant, præsident for The Heinz Endowments, der har finansieret studiet, påpeger, at selvom forskerne ikke har bevist en årsagssammenhæng, så peger konklusionen i samme retning som andre tidligere studier, der netop også har fundet en sammenhæng mellem forurening og autisme.

 

"Mens vi anerkender, at yderligere studier er nødvendige, så må vi fastholde opmærksomheden på, at det er nødvendigt, at vi forbedrer kvaliteten af vores luft og beskytter de udsatte. Vores samfund fortjener et sundt miljø og ren luft," siger Grant Oliphant til News Medical.

 

 

I studiet undersøgte forskerne familier med og uden autisme i seks sydvestlige amter i Pennsylvania. Forskerne gennemgik detaljerede informationer om, hvor mødrene boede før, under og efter deres graviditet, og ved hjælp af en model udviklet af en af studiets forskere kunne de regne sig frem til, i hvor høj grad de enkelte individer var blevet udsat for de finere forureningsparikler betegnet som PM2.5 - fordi de måler under 2,5 mikrometer i diameter.

 

Forskerne har i deres resultater taget højde for andre risikofaktorer i udviklingen af autisme, herunder om mødrene røg og deres alder under graviditeten.

 

I april udkom et andet og lignende studie, der viste en sammenhæng mellem demens og øget luftforurening.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic