Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Resistente bakterier i hver 3. pakke svinekød

Tag tre pakker svinekød fra køledisken, og der vil være risiko for, at én af pakkerne er inficeret med den multiresistente bakterie MRSA.

Det viser en ny test foretaget af Forbrugerrådet Tænk og omtalt i B.T.

 

Tænk har undersøgt 25 pakker svinekød og fundet MRSA-typen CC398 (svine-MRSA) i otte af dem. Selvom testen ikke kan siges at være repræsentativ, så bekræfter den en tendens i samfundet, hvor flere danskere bliver smittet med bakterien.

 

"Vores test bekræfter, at MRSA-bakterien er meget udbredt og bevæger sig fra svinestaldene og helt ud i supermarkederne, og vi står som samfund over for en kæmpe udfordring med at bekæmpe de multiresistente bakteriers fremmarch," siger Anja Philip, der er formand i Forbrugerrådet Tænk, til B.T.

 

 

MRSA er en type stafylokokker, der er modstandsdygtig over for flere antibiotikapræparater, og det gør det sværere at behandle patienter med almindelige infektioner, hvis de er smittet med MRSA.

 

"Hvis udbredelsen af MRSA fortsætter, kan det få vidtrækkende konsekvenser for vores sundhedsvæsen," advarer Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, ifølge B.T.

 

I løbet af de seneste år er både forekomsten af svine-MRSA og antallet af smittede danskere steget markant. I 2014 blev 1.228 danskere testet positive for svine-MRSA, hvilket er omtrent en fordobling af tallet i 2013, der lå på 643 ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut. I 2007 var antallet af smittede 12.

 

Fra og med 2012 til og med 2014 er fire personer døde som følge af bakterien.

Eksperter formoder, at flere tusinde danskere bærer på bakterien uden at vide det.

 

 

Problemet skyldes især, at de danske svin i det konventionelle landbrug bliver fodret med antibiotika, og på den måde udvikler resistens. Kravene er langt skrappere blandt økologiske besætninger, men bakterien har imidlertid spredt sig, idet Tænk også fandt inficeret økologisk kød.

 

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening får ikke-økologiske svin helt op til 20 gange så meget antibiotika som økologiske svin.

 

Landmand Søren Juul Jensen har over et par år udviklet et koncept kaldet "fødsel til slagtning", hvor grisene bliver samme sted og sammen med deres eget kuld, i modsætning til andre konventionelle besætninger hvor de typisk bliver fjernet fra moderen efter 28 dage og sendt til opfedning i andre stalde. 

 

For hans besætning har det nye koncept betydet, at 75 pct. af grisene ikke bliver syge og dermed ikke skal have antibiotika.

 

"Grisene får lov til at blive i stien, mens man flytter soen efter fem uger. Det har den fordel, at den lille nye gris ikke skal finde et nyt sted at sove, men kan blive i sin lille, varme hule, og den møder heller ikke nye bakterier eller nye grise, fordi den fortsætter med at gå i den samme sti og sammen med sit kuld," forklarer Søren Juul Jensen til Orientering på P1.

 

Økologiske svin må ikke fjernes fra moderen før tidligst efter 49 dage, hvilket betyder, at de har længere tid til at opbygge deres immunforsvar og dermed har et mindre behov for antibiotika.

 

 

Folketinget har for nylig vedtaget en handlingsplan, der skal begrænse forbruget af antiobiotika hos svineproducenterne med 15 pct. over de næste fire år.

 

Jan Dahl, der er chefonsulent i Landbrug & Fødevarer, mener imidlertid ikke, at en sænkning af antibiotikaforbruget er den rigtige måde at løse problemet på - han ønsker i stedet, at hygiejnen forbedres, så man undgår at sprede bakterien yderligere.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic