Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Australien har gjort, hvad Danmark tøver med

Dyr i Australien bliver fremover betragtet som "følende væsener" rent juridisk. Det sker, efter at politikerne har vedtaget en en ændring af dyrevelfærdsloven, som betyder, at dyr ikke længere sidestilles med ejendele.

 

Dermed har politikerne også truffet en beslutning om et emne, der tidligere på året var taget op i det danske folketing, idet Dansk Folkeparti ønskede, at dyr skal betegnes som levende væsener i den danske lovgivning og ikke blot som en genstand.

Forslaget er stadig er under behandling, men der var ikke umiddelbart overvældende flertal.

 

 

I Australien glæder dyreværnsorganisationer sig over lovændringen, da man mener, at det sikrer dyrene bedre mod overlast og misbrug.

 

"Når man siger, at dyr føler, siger man samtidig åbent, at de kan opleve både positive og negative følelser, herunder smerte og lidelse. Denne eksplicitte konstatering er ny og markerer et skridt i retning mod mere velfærd for dyrene," siger dr. Virginia Williams, formand for det australske dyreetiske råd, til animalequality.net.

 

Donna Walzl fra dyrepolitiet SPCA håber, at den nye lov vil give anklagere tungere skyts i retssager om dyremishandling.

 

"Forhåbentlig vil der komme nogle hårdere straffe ud af det, og det vil selvsagt have en præventiv effekt over for de folk, som gør sådan noget," siger Donna Walzl til animalequality.net.

 

 

Loven giver nu flere beføjelser til dyreværn og en mere "effektiv" strafferamme i forbindelse med mildere overtrædelser af dyreværnsloven.

 

Lovændringen har været to år undervejs, siden forslaget blev stillet i maj 2013. Også Frankrig ændrede sin lovgivning på området tidligere i år ved at klassificere dyr som "følende væsener" frem for "personlige ejendele".

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic