Please reload

Seneste

Forsker: Fisk føler smerte stort set på samme måde som mennesker

October 18, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Har Nepal fundet nøglen til at bekæmpe krybskytteri?

I disse hårde tider for det jordskælvsramte Nepal er der dog også lidt godt nyt fra landet, der har vist som et mønstereksempel i kampen mod krybskytteri.

 

Landets éthornede næsehorn - en af verdens mest truede dyrearter - har nemlig oplevet en fremgang i bestanden på 72 pct. på 10 år: fra 375 næsehorn i 2005 til nu 645 takket være en målrettet indsats mod krybskytterne. Det skriver den britiske avis The Guardian.

 

"I en tid da verden oplever, hvor svært det er at beskytte og bevare dyrelivet, herunder næsehorn, har Nepal gennemgået en ekstraordinær fremgang i bevarelsen af dyrelivet," siger Diwakar Chapagain fra Verdensnaturfonden (WWF).

 

"Det er helt sikkert en sjælden succeshistorie inden for bevaring af dyrearter, hvor parkbetjente og den nepalesiske hær har formået at lykkes med aktiviteter mod krybskytteri," tilføjer han.

 

 

I tre af de seneste fem år har landets nationalparker ikke oplevet ét eneste tilfælde af krybskytteri mod næsehorn. Til sammenligning blev der i 2002 dræbt 37 næsehorn, hvilket svarede til 10 pct. af den bestand, der var tilbage i 2005.

 

Tiltagene fra myndighederne kom, efter at den 10 år lange borgerkrig sluttede i 2006 og havde kostet dyrt for landets dyreliv.

 

Man valgte derfor at indføre strengere straffe for krybskytteri og opdelte retssystemet, således at der blev et særligt retssystem, som kun tager sig af sådanne sager. Derudover er militæret indblandet i arbejdet.

 

 

Ifølge Kamal Jung Kunwar, der er leder af Chitwan National Park, er der konstant ca. 1.100 soldater til stede i parken for at beskytte dyrene døgnet rundt - og flere kan komme til, hvis der er behov for det.

 

Også hos politiet er der gjort en ekstra indsats for at optrevle netværkene af krybskytter, hvilket bl.a. førte til anholdelse af en berygtet krybskytte tidligere i år. 

 

Chitwan National Park er på Unescos Verdensarvliste og er er især kendt for at huse det omtalte næsehorn, den bengalske tiger og den gharialske krokodille. 

 

I 2013 bragte parken en anden succeshistorie, da den kunne meddele, at bestanden af den bengalske tiger i perioden 2009 til 2013 var steget med 63 pct.: fra 121 til 198.

 

 

Helt anderledes går det i Afrika, der i stadigt stigende grad kæmper med krybskytteri. Et af de centrale problemer er, at der langt fra er nok parkbetjente til at afdække de enorme naturparker, og samtidig er bestikkelse - som også bruges af krybskytterne - selvsagt billigere, når der er færre at bestikke.

 

I årets første fire måneder er der bleve dræbt 18 pct. flere næsehorn sammenlignet med samme periode året før - et år hvor der i øvrigt blev dræbt rekordmange næsehorn; 1.215.

 

Myndighederne forsøger dog at dæmme op for problemet: I Kenya har man netop åbnet et DNA-laboratorium, der skal hjælpe med bevisbyrden i retssager mod krybskytter - centret er i øvrigt det andet af sin slags, efter at det første åbnede i Sydafrika. 

 

 

Derudover er man begyndt at benytte sig af droner til at hjælpe med at holde opsyn i parkerne. Tanzanias Selous Game Reserve er en af de parker, hvor man får hjælp fra dronerne. Parken er 250.000 kvadratkilometer - seks gange Danmarks størrelse - og det er nødvendigt med ekstra hjælp for at kunne holde opsyn.

 

Dronerne gør det også muligt at holde øje med områder, der ellers kan være svært tilgængelige at køre rundt i.

 

"De ressourcer, som parkbetjentene har, er simpelthen ikke nok, især ikke i øjeblikket da krybskytterne får endnu flere ressourcer tilgængelige, fordi der er en øget efterspørgsel (på elfenben o.lign.) på det internationale marked," siger Mike Chambers, chef for dronefirmaet Bathawk Recon, til Voice of America.

 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic