Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Energiselskab er tilbage fra skammekrogen

Det franske energiselskab Total, der står for prøveboringerne efter skifergas i Nordjylland, er ikke længere suspenderet fra boringerne.

 

Selskabet havde brugt et kemikalie i sine prøveboringer uden tilladelse, hvilket fik Energistyrelsen til at suspendere selskabets boringer den 5. maj, men den suspendering er altså nu ophævet, så Total kan fortsætte sine boringer.

 

Ifølge Energistyrelsen afleverede Total en redegørelse den 8. maj, hvori selskabet beskrev, hvordan det fremover vil sikre, at det undgår fejl. Bl.a. har det indført nye procedurer til kontrol af håndtering af kemikalier. De kemikalier, der endnu ikke er godkendt til anvendelse, vil blive mærket tydeligt og opbevaret adskilt fra de godkendte kemikalier. 

 

Hvis Total vil gå skridtet videre og bore efter skifergas vha. såkaldt frakturering, hvor der bruges flere kemikalier, er Miljøministeriet ansvarlig for at give tilladelsen.

 

 

Da Total i april brugte det ikke-godkendte kemikalie, var selskabet dog udmærket klar over, at det ikke var godkendt. Selskabet havde søgt om tilladelse til at bruge det, men besluttede sig for ikke at vente på afgørelsen og gik i stedet i gang med at bruge det.

 

Senior Coordinator for Total i Danmark, Henrik Nicolaisen, sagde, at produktet var nødvendigt for at beskytte personalet.

 

"Kemikaliet er ikke i sig selv ulovligt. Det bruges i alle boringer i Danmark, fordi det virker skumdæmpende. Vi havde bare ikke planlagt at bruge det, og derfor havde vi ikke skrevet det ind i VVM-redegørelsen," lød det til Nordjyske.

 

Globalen har været i kontakt med Energistyrelsen og venter på et skriftligt svar.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic