Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Får dette dig til at vælge økologisk?

Mange af vores fødevarer sprøjtes med pesticider, som påvirker naturen, men påvirker det egentlig også os, der spiser maden?

Sådan lyder det indledende spørgsmål i en ny reklamefilm fra detailkæden Coops svenske afdeling, der i samarbejde med Sveriges miljøforskningsinstitut, Svenska Miljöinstitutet, har undersøgt, om man kan påvise en forskel hos mennesker, der i en periode spiser konventionelt, sprøjtet mad og dernæst kun spiser økologisk, usprøjtet mad.

 

I forsøget satte man en familie på fem - far, mor og tre børn - til kun at spise konventionelle, sprøjtede fødevarer i en uge og hver dag aflevere urinprøver. Her fandt forskerne 12 forskellige slags sprøjtegift i urinprøverne, herunder insekt- og svampemidler samt stråforkortere.

 

Familien skulle efterfølgende leve to uger udelukkende på økologisk kost, også her skulle der afleveres daglige urinprøver. Allerede efter få dage var indholdet af sprøjtegiftrester faldet markant, og en del af midlerne var endda forsvundet.

 

Se reklamevideoen her: 

Coop Sverige har ikke lagt skjul på, at kæden gerne ser, at økologiske varer bliver endnu mere udbredte, og denne undersøgelse lader altså til at give kædens holdning medvind.

 

"Undersøgelsen viser, at dit valg af mad har betydning. Ved at vælge økologisk mad kan du mindske indholdet af sprøjtemidler i kroppen. Vi håber, at vores undersøgelse bidrager til, at folk træffer mere bevidste valg, og inspirerer flere til at prøve økologi," siger Louise König, der er leder af Coops afdeling for bæredygtighed.

 

Fra familien lyder det også, at der fremover vil blive puttet langt flere økologiske varer i indkøbskurven.

 

"Vi blev forbavsede, da vi indså, hvor mange sprøjtemidler vi får i os gennem maden," tilføjer moren, Anette Palmberg.

 

I rapporten skriver forskerne dog, at med blot fem testpersoner kan man ikke drage videnskabelige konklusioner, men at det som et pilotstudie frembringer interessante observationer og giver anledning til mere dybdegående forskning i problemstillingen.

 

Læs hele rapporten "Øko-effekten" her (eksternt link).

 

 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic