Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Forureningen af vores luft sætter trist rekord

Aldrig har der været så meget Co2 i atmosfæren, mens mennesket har levet, som der er nu. Det viser de nyeste tal fra marts, som forskere ved USA's National Oceanic and Atmospheric Administration (Noaa) har indsamlet fra i alt 40 lokationer rundt om i verden. 

 

For første gang er der blevet registreret over 400 ppm (partikler per million) af Co2 i gennemsnit verden over. Man har tidligere målt over 400 ppm, men det var i enkelte lokale egne.

 

"Det er en markant milepæl at nå 400 PPM i gennemsnit for hele verden," siger Pieter Tans, forskningsleder ved Noaas Global Greenhouse Gas Reference Network, til organisationens hjemmeside.

 

Han fortæller, at grundet menneskets afbrænding af fossile brændstoffer er mængden af Co2 steget med over 120 PPM siden tiden lige før industriens gennembrud i midten af 1800-tallet - og halvdelen af stigningen er kommet siden 1980. Mængden af Co2 er med til at øge den globale opvarmning.

 

Det højeste niveau i over én million år

I marts sidste år målte man gennemsnitligt 398,10 PPM, mens det nøjagtige tal i år ramte 400,83 PPM. Faktisk har den nuværende mængde af Co2 i luften ikke været så høj, mens mennesket har eksisteret, fortæller dr. Ed Hawkins, klimaforsker ved Univeristy of Reading. Ved at undersøge indholdet af Co2 i is, kan forskere analysere sig frem til, hvor højt indholdet var i atmosfæren, før de moderne målingsmetoder blev opfundet.

 

"Denne begivenhed er en milepæl i retning mod klimaforandringer, der ikke før er set af menneskeracen. Sidst Jorden havde så meget Co2 i atmosfæren var over én million år siden, da det moderne menneske ikke var udviklet endnu," siger han til den britiske avis The Guardian.

 

Dataen tages også alvorligt af FN.

 

"De understreger vigtigheden i, at nationerne finder sammen om en ny, afgørende samarbejdsaftale i Paris til december - en, der markerer et seriøst og stort skridt væk fra fortiden" siger Nick Nuttall, talsmand for FN's klimaorganisation UNFCCC, til The Guardian med henvisning til klimaforhandlingerne sidst på året.

 

Der skal meget til, før mængden vil falde

The International Energy Agency rapporterede i midten af marts, at den globale udledning af fossil afbrænding stagnerede i 2014, men det har altså ikke været nok til at stoppe for øgningen af Co2 i atmosfæren, og fra 2012 til 2014 blev mængden af Co2 øget med et årligt gennemsnit, der er højere, end man nogensinde før har målt tre år i træk.

 

Der skal markante ændringer til, hvis Co2-indholdet i atmosfæren skal falde; ifølge James Butler, leder af Noaas Global Monitoring Division, skal afbrændingen af fossile brændstoffer falde med ca. 80 pct. blot for at stoppe øgningen af Co2. Først hvis man sænker afbrændingen yderligere, vil koncentrationen af Co2 falde.

 

"Og så vil den kun falde langsomt," tilføjer han.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic