Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Hunde skal hjælpe stressede studerende

Studerende, der føler stress i forbindelse med studierne, kan nu få hjælp af hunde fra et lokalt dyreinternat.

 

Studenterforeningen ved The University of Central Lancashire i England (UCLan) har oprettet et såkaldt "Puppy room" på universitetet som led i en antistresskampagne og i samarbejde med et lokalt dyreinternat under velgørenhedsorganisationen Guide Dogs, som opdrætter førerhunde.

I et stort lokale på universitetet vil der være hunde fra internatet, og de studerende kan - ved at donere 1,5 pund (ca. 15 kr.) - få et kvarters afslapningstid med både hvalpe og førerhunde, mens der også vil være mulighed for at høre mere om træningen af førerhundene.

 

En succesfuld begivenhed

 

"Begivenheden har vist sig at være en stor succes og meget populær med masser af positiv feedback fra de studerende på sociale medier. Jeg glæder mig over at være med til at organisere en begivenhed, som vil hjælpe alle de involverede parter. Vi glæder os over at øge opmærksomheden på Guide Dogs-velgørenhedsorganisationen samt at hjælpe de studerende gennem perioder, som for mange kan være stressende," siger Lucy Haigh, der er med i studenterforeningen og har organiseret begivenheden.

Hun tilføjer, at hun håber, at den kan gentages næste år.

 

Ifølge en pressemeddelelse fra universitetet har 320 studerende indtil videre gjort brug af muligheden, mens endnu flere står på venteliste. Heri står også, at forskning har vist, at samvær med dyr kan styrke menneskets koncentrationsevne og sænke stressniveauet.

Man lærer om førerhundenes arbejde

En af universitetets førsteårsstuderende Andrew Ball er blandt de 320, der har besøgt hundene.

 

"Jeg har en eksamen næste tirsdag, og jeg følte mig stresset over den tidligere i dag. At tage en pause i "the puppy room" var helt sikkert afslappende og gav mig mulighed for at koble lidt fra. Det var også interessant at lære mere om, hvordan førerhunde trænes og arbejder," siger han. 

 

Siobhan Cullen fra organisationen Guide Dogs er også begejstret for initiativet.

 

"Det er fantastisk, at UCLan vil støtte Guide Dogs. Begivenheden er en god mulighed for de studerende til at møde vores hvalpe og førerhunde; det giver dem indsigt i det arbejde, som vi udfører," siger hun.

 

 

Vi belønnes med et hormon

Også universitetet Seton Hall University i New Jersey, USA, har fundet på et lignende tiltag. I begyndelsen af marts berettede WABC News, at universitetet havde iværksat et to år langt program, hvor hunde skal hjælpe studerende, der føler sig stressede.

 

"Der er et kemikalie, som bliver frigjort i hjernen, når vi knytter os til noget, kaldet oxytocin," sagde dr. Jude Uy i den forbindelse til WABC News.

 

Oxytocin er netop det hormon, som Globalen i april skrev om, da forskere havde undersøgt dets virkning nærmere. Forsøg viste, at de hunde, der kiggede på deres ejere i længst tid, havde en højere mængde oxytocin efterfølgende - og det samme viste sig at være tilfældet hos ejerne.

 

Oxytocin er det hormon, som er med til at skabe den følelsesmæssige tilknytning mellem et barn og dets forældre.

 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic