Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Rekordmange hvaler fanges i fiskenet

4/5/2015

Sidste år blev 30 hvaler viklet ind i fiskenet ud for USA's vestkyst - mindst to af dem døde. De 30 hvaler, der var af de beskyttede arter gråhval og pukkelhval, er det højeste antal i 15 år, og nu advarer dyreorganisationer, at myndighederne er nødt til at gribe ind - ellers vil det koste flere hvaler livet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

20 af de 30 hvaler blev fanget ud for Californiens kyst - til sammenligning er det årlige gennemsnit på otte, beretter National Marine Fisheries Service.

 

Og problemet ser ud til at blive endnu værre i år, da der allerede har været 25 tilfælde af hvaler, der er blevet fanget i fiskeriudstyr ud for Californiens kyst. En af dem - en spækhugger - blev skyllet død op på kysten.

 

"Vi må gøre, hvad der kræves for at reducere mængden af dyr, der vikles fast," siger Dan Lawson, biolog ved National Marine Fisheries Service. 

 

Han tilføjer, at myndighederne er i snak med fiskeribranchen, men at ingen konkret handlingsplan er klar.

 

En af mulighederne er, at man pålægger fiskerne at hente gammel, brugt udstyr og fælder, så det ikke forbliver i havet, samt at fiskeliner ikke efterlades i vandet.

 

Branchen erkender, at der er et problem

"Industrien har udvist en villighed til at se nærmere på disse problemer og minimere dem," siger Rachelle Fisher, fra en interessorganisation, der overvejende består af fiskere.

 

Hun siger endvidere, at man har forsøgt at nedbringe mængden af udstyr, der bruges i havet.

 

I april foreslog ledere i fiskeribranchen, at en række af underarterne til pukkelhvalen fjernes fra listen over dyr, der er beskyttede af U.S. Endangered Species Act, da flere af dem ikke længere er truede.

 

Fandt 1.800 fiskekroge og 1.500 fiskenet

Det er svært at vurdere, hvor mange dyr, der hvert år dør som følge af efterladte fiskeliner og andet affald i havet og nær kysterne, men tallene fra forskellige organisationer ligger på over én mio., hvis man medregner plastikaffald i havet. 

 

Tidligere på året fandt en australsk projektgruppe knap ni km fiskeliner, næsten 1.800 kroge og over 1.500 fiskenet i floderne Swan River og Canning River.

 

Sidte år udtalte marinezoolog dr. Anna Hall, at problemet med havdyr, der vikles ind i fiskenet, bliver større og større.

 

Ifølge Californiens kystkommission bruger vestkystens stater årligt 520 mio. dollars på at rydde op i havet og på kysterne, og selvom fiskeribranchens affald er et stort og voksende problem, så stammer 80 pct. af affaldet i havet fra "almindelige" personer såsom beboere, strandgæster o.lign. samt andre typer industrier.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic