Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Norge indfører dyrepoliti

Dyremishandling skal bekæmpes med en dedikeret politienhed i Norge - et såkaldt dyrepoliti - i et forsøg, som forløber de næste tre år. Det skriver nyhedssiden RT.com.

 

"Først og fremmest er det vigtigt, at vi tager os af vores dyr, så de kan nyde godt af de rettigheder, som de har, og at der bliver fulgt op på sagen, hvis de rettigheder bliver krænket," siger Norges landbrugsminister, Sylvi Listhaug, ifølge nyhedsbureauet AFP.

 

Forbundsleder for politiets fællesforbund Sigve Bolstad bakker op om tiltaget og mener, at det samtidig kan være med til at afværge fremtidige personforbrydelser.

 

"Flere studier viser, at nogle af de mennesker, der begår forbrydelser og mishandling mod dyr, også gør det mod mennesker," siger han.

 

Forsøget vil foregå i Sor-Trondelag i det nordlige Norge, hvor en enhed på tre personer - en efterforsker, en juridisk ekspert og en koordinator - vil samarbejde med de norske fødevaremyndigheder, som har ansvaret for dyrevelfærden i landet.

 

DF ønsker dyrepoliti i Danmark

Sidste år modtog det norske politi 38 anmeldelser om dyremishandling. Til sammenligning blev der i Danmark anmeldt 619 sager om dyremishandling til politiet.

 

Dansk Folkeparti har i flere år udtrykt ønske om at indføre dyrepoliti i Danmark. Sidste år kom partiet med et udspil, der har fokus på dyrevelfærd - heri indgår blandt andet et ønske om at få indført et dyrepoliti. Noget, som partiet Venstre dog er imod.

 

"Det er det almindelige politi, der skal tage sig af sager om dyremishandling," sagde Venstres dyrevelfærdsordfører Erling Bonnesen til politiko.dk

 

Foreningen for Dyrepoliti i Danmark kæmper også for sagen og har lige nu godt 13.200 medlemmer i sin Facebook-gruppe. 

 

I Holland har man specialuddannede betjente, der håndterer sager om dyremishandling, mens man i Storbritannien og Australien samt USA har hhv. RSPCA og ASPCA, der fungerer som dyrepoliti. Sverige har i enkelte regioner også et dyrepoliti.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic