Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Lektor: "Det holder ikke at satse på billige svinekoteletter"

Grisene skal have det bedre, inden vi spiser dem, lyder det i stigende grad fra forbrugere verden over. Lever de danske svineproducenter ikke op til det, kan det få konsekvenser for den danske svinebranche.

 

Sådan lyder det i en ny rapport fra Aarhus Universitet, som præsenteres på en international svinekonference i København i dag.

 

"Detailhandlen er nødt til følge udviklingen nøje. Branchen har brug for at skille sig mere ud. Det holder ikke i længden at satse på billige svinekoteletter. Fremtidens forbrugere vil i højere grad ønske at stå til ansvar for deres handlinger. Det vil sandsynligvis betyde, at de vil lægge mere af det svinekød, der er produceret under dyrevenlige betingelser, i deres indkøbsvogn," siger lektor Lars Esbjerg, der er en af forfatterne til rapporten.

 

Forskerne bag rapporten har undersøgt markederne i Storbritannien, Sverige, Kina, Usa og Australien. Dyrevelfærd er allerede vigtigt i Storbritannien og Sverige, mens det er tiltagende i USA, Australien og Kina. 

 

Sverige: Danmark har dårlig dyrevelfærd

Ifølge Lars Esbjerg er den udenlandske branches fokus på dyrevelfærd primært båret frem af frygten for negativ medieomtale, men i Sverige er situationen anderledes, idet dyrevelfærd betragtes som en selvfølge og en naturlig del af produktionen.

 

Svenskernes fokus på dyrevelfærd førte sidste år til et boykot af dansk svinekød. 

 

"Det er vores markering af, at danske svineproducenter skal følge EU's regler. Vi vil have, at svineproducenterne skal have en god dyrevelfærd," sagde kæden City Gross' indkøbschef, Mats Sjødahl, i sin tid til Berlingske Business.

 

Også butikskæden ICA og Uppsala Kommune indførte boykot. Det kunne efterfølgende ses i den danske svineeksport til Sverige, der faldt i 2014.

 

Den danske svinebranche har mistet pusten

”I Danmark har svinebranchen været meget dygtig til at standardisere sin produktion, og branchen ligger i førerfeltet hvad angår fødevaresikkerhed. Men konkurrenter i andre lande følger lige efter Danmark og er ved også at være lige så dygtige," siger lektor Lars Esbjerg og fortsætter: 

 

"Den danske svinebranche er derfor tvunget til at tænke langsigtet og fortsætte med at differentiere sig for også at kunne gøre en forskel fremover. Det vil blive en nødvendighed, at branchen mestrer flere konkurrencefordele i fremtiden — og her kommer den ikke udenom dyrevelfærd.”

 

Formanden for De Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, er enig i rapportens konklusioner.

 

"Men det er meget vigtigt at sige, at det skal være markedsdrevent. Vi skal have kunder, som er villige til at betale en merpris for den vare," siger Henrik Mortensen til dr.dk.

 

Staldene skal moderniseres

For godt en uge siden blev regeringen enig med SF og Enhedslisten om at give 850 mio. kr. til branchen, så den kan etablere moderne stalde.

 

"Det vil løfte produktionen, så den bliver mere effektiv, miljøvenlig og med et højere niveau af dyrevelfærd," sagde fødevareminister Dan Jørgensen (S) i den forbindelse til dr.dk.

 

Dan Jørgensen er også til stede på konferencen, hvor rapporten fra Aarhus Universitet bliver præsenteret.

 

Læs også: Danske svinestalde kommer under myndighedernes lup

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic