Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Regnskoven får en stor spiller på sit hold

Den amerikanske fastfoodkæde McDonald's har annonceret, at kæden fremover vil arbejde hen imod udelukkende at bruge leverandører med bæredygtige produkter.

 

Senest i 2030 skal der være ryddet op i forsyningskæden, således at der ikke længere bliver brugt produkter fra steder, hvor skov og regnskov ryddes. Det skriver nyhedssiden ThinkProgress.

 

"Jeg mener, at det er et virkelig stort skridt - især når det kommer fra en fastfood-gigant. Eftersom det kommer fra lederen af branchen, signalerer det både til andre fastfood-kæder og øvrige spillere på markedet, at det her er noget, som kunderne kræver," siger Lael Goodman, analytiker for Tropical Forest and Climate Initiative ved Union of Concerned Scientists (UCS), til ThinkProgress.

 

Kritik: McDonald's tidshorisont er for langt væk

Visse af kædens produkter skal være bæredygtige tidligere end andre. Eksempelvis er det hensigten, at den indkøbte palmeolie skal være fuldstændig bæredygtig i 2020.

 

Lael Goodman er dog ikke udelukkende tilfreds med McDonald's fremlagte plan, der efter hendes mening mangler at nævne konkrete tiltag for, hvordan målet om 100 pct. bæredygtighed kan opnås. Derudover synes hun, at tidshorisonten generelt er for langt væk.

 

"Når man tager industriens tilstand i betragtning, så ved vi, at det er muligt at implementere det langt tidligere, og vi håber som minimum, at deres deadline for bæredygtig palmeolie bliver fremrykket, for skovene er i risikozonen allerede i dag," siger hun.

 

Verdens største fastfood-kæde

McDonald's er med flere end 36.000 restauranter i over 100 lande verdens største fastfood-kæde, og dermed får tiltaget en massiv indvirkning på produktionskæden, som leverer både kaffebønner, kød, indpakningsmaterialer, træ til bænke og stole mm. til McDonald's. 3.100 direkte leverandører bliver påvirket af tiltaget, og dertil vil en række underleverandører ligeledes mærke effekten af det.

 

McDonald's har ellers haltet efter virksomheder i andre brancher, når det kommer til at benytte og sælge bæredygtige produkter. Sidste år blev fastfoodkæden kritiseret af både UCS og Verdensnaturfonden, idet blot 13 pct. af kædens palmeolie kommer fra certificerede, bæredygtige kilder. 

 

Ifølge Lael Goodman fra UCS har organisationen i over et år samarbejdet med McDonald's-ledelsen for at oplyse om de risici, der er forbundet med en ikke-bæredygtig produktion.

 

Sådan påvirker brugen af palmeolie regnskoven

Palmeolie er en vigtig ingrediens i adskillige føde- og dagligvarer, og efterspørgslen er stigende. Produktionen finder overvejende sted i Sydøstasien, hvor flere truede dyrearter lever i regnskove, som bliver ryddet for at gøre plads til plantager for oliepalmer.

 

For at modkæmpe rydningen er der blevet indført en række certificeringer. Bl.a. er Round Table of Sustainable Palm Oil (RSPO) en internationalt anerkendt certificeringsordning, der har til formål at sikre en ansvarlig og bæredygtig produktion af palmeolie.

 

Derudover har det store konsekvenser for klimaet, når skovene afbrændes, idet der udledes Co2, og samtidig er der tilsvarende færre planter og træer til at opsuge Co2'en og omdanne den til ilt.

 

ThinkProgress henviser desuden til et studie fra 2012, der viste, at der ved rydningen af skov og andre naturområder årligt bliver udledt 3 mia. tons Co2 svarende til forbruget fra over 573 mio. biler.

 

Læs også: Verden er mere forurenet, fordi vi har fældet regnskoven

 

Læs også: Efterspørgslen på bildæk er katastrofal for miljøet

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic