Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Efterspørgslen på bildæk er katastrofal for miljøet

Det har katastrofale konsekvenser for Jordens skovområder, at der er en stigende efterspørgsel på bildæk.

 

Sådan lyder advarslen fra forskere i en ny rapport publiceret i tidsskriftet Conservation Letters.

 

De vurderer, at 21 mio. hektarer jungle- og skovområder vil blive ryddet de næste 10 år for at gøre plads til nye gummiplantager, så efterspørgslen på dækmaterialet kan imødekommes. Det er over 97.000 km2 - mere end to gange Danmarks størrelse.

 

Man rydder beskyttede områder

"Det vil true store dele af skoven i Asien inklusive mange beskyttede områder," siger den ledende forsker Eleanor Warren-Thomas ifølge Daily Mail.

 

Hun fortæller, at tre fjerdedele af et beskyttet område i Cambodia - Snould Wildlife Sanctuary - er blevet ryddet inden for de seneste år for at gøre plads til gummiplantager.

 

Rydningen har desuden fatale konsekvenser for dyrelivet. Således vurderer forskerne, at antallet af fugle-, flagermus- og billearter kan falde med op til 75 pct., når skovene ryddes.

 

Det skader dyrelivet, vandet og miljøet

Ifølge Science Mag, der også refererer fra rapporten, er dækindustrien den største aftager af gummi; 70 pct. af al gummi bruges i dæk.

 

Der mangler dokumentation for, hvordan rydningen af skov påvirker de større dyr, men rapporten konkluderer, at det er usandsynligt, at de større dyr ikke også lider under rydningen.

 

Derudover er der også påvirkningen af miljøet fra brugen af pesticider, ukrudtsmidler og erosion af jorden - altsammen påvirker på hver sin måde både vandløb, grundvandet, havlivet og øger risikoen for jordskred. 

 

Ifølge rapporten vil efterspørgslen på dæk stige med 3,5 pct. hvert år - så medmindre der gøres noget ved den ubæredygtige rydning af skov, vil problemet forværres.

 

Der kan være en løsning

De senere år har nogle producenter af bl.a. palmeolie haft succes med certificering, der sikrer, at produktionen er bæredygtig. Flere virksomheder har siden indgået aftaler om kun at købe certificerede produkter, og det kan være en løsning på problemet i gummiproduktionen.

 

I januar i år påbegyndte en ny organisation - The Sustainable Natural Rubber Initiative - netop et pilotprojekt, der skal sikre skovområdernes fortsatte eksistens ved at sikre en bæredygtig produktion.

 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic