Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

San Francisco pensionerer vilde dyr

Byrådet i San Francisco har enstemmigt besluttet at stemme for et lovforslag, der skal forbyde vilde dyr at optræde - det betyder bl.a., at cirkusser i byen ikke kan benytte sig af dyrene i deres shows.

 

Lovforslaget skal stemmes igennem endeligt i næste uge, før det bliver officielt. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

 

Vilde eller eksotiske dyr defineres i lovforslaget som dyr, der ikke er domesticerede, eller som er en krydsning, hvor et ikke-domesticeret dyr indgår - det gælder, uanset om dyret er vokset op i fangenskab eller i naturen.

 

Branchen: Et unødvendigt forbud

Stephen Payne, der er talsperson for USA's ældste omrejsende cirkus, Ringling Bros., mener, at forbuddet er "helt unødvendigt" på grund af de restriktioner, der i forvejen er i branchen.

 

"Vi får løbende uanmeldte og hyppige inspektionsbesøg fra både lokale, statslige og føderale myndigheder - ikke kun i Californien, men uanset hvor vi er," siger Stephen Payne.

 

I sidste måned annoncerede Ringling Bros. i øvrigt, at cirkusset vil udfase brugen af elefanter inden udgangen af 2018.

 

Hvad forbuddet dækker - og ikke dækker

Forbuddet i San Francisco vil som udgangspunkt forbyde alle former for underholdning med vilde dyr.

 

Ud over cirkusser vil det også gælde mindre zoologiske haver - såkaldte "petting zoos" - parader, festivaler og filmoptagelser samt andre aktiviteter, hvor dyrene "skal fremvise tricks, slås eller deltage i forbindelse med underholdning, forlystelser eller til gavn for et publikum", lyder det.

 

Forbuddet gælder imidlertid ikke for domesticerede dyr såsom hunde, katte, heste og produktionsdyr. Aktiviteter, der knytter sig til uddannelse, og udflugter i samarbejde med særlige zoologiske organisationer er også undtaget.

 

Flere byer i Californien, herunder Los Angeles og Oakland, har allerede begrænset brugen af vilde dyr i underholdning ved at forbyde brugen af den kontroversielle elefantstav, der har en spids krog for enden.

Også andre redskaber til at kontrollere de vilde dyr med er blevet forbudt, og på den måde har nogle cirkusser følt sig nødsaget til at droppe de vilde dyr. San Francisco bakker desuden op om et statsligt forbud mod elefantstaven.

 

Et delvist forbud i Danmark

I Danmark er der et delvist forbud mod vilde dyr i cirkusser, men elefanter, søløver og zebraer er undtaget fra det.

 

Dyrenes Beskyttelse arbejder lige nu for et totalforbud og har i den anledning sat en underskriftsindsamling i gang.

 

”De har hverken plads nok til at kunne udøve deres naturlige adfærd eller mulighed for indgå i de rette sociale hierarkier. Deres indhegninger og bassiner er for små. Desuden er den konstante transport og de mange nye steder stressende for dyrene,” siger Michael Carlsen, der er zoolog i Dyrenes Beskyttelse, til organisationens egen hjemmeside.
 

I 2008 så politikerne på problemstillingen, men det førte ikke til et totalforbud. 

Branchen anerkendt, at det var helt i orden med klare regler for dyrevelfærd, men at et forbud var unødvendigt.

 

"Der er ikke nogen som cirkusfolk, der elsker deres dyr. Vi lever af dem, men også med dem. Hver gang vi kommer til en ny plads, får dyrene vand, før direktøren får kaffe," sagde en talsmand for Cirkusdirektørforeningen dengang til Tv2.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic