Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

L.A. vil udskifte 10.000 tage for at sænke temperaturen

Temperaturen skal sænkes i Los Angeles. Det skal ske ved, at 10.000 tage på byens bygninger udskiftes i løbet af de næste to år med en anden og køligere type, der absorberer mindre af solens stråler.

 

"Det er en nytænkning, som vi ikke har set i nogen andre miljøplaner," siger  Jonathan Parfrey, der er direktør for organisationen Climate Resolve, til mediet Climate Progress.

 

Jonathan Parfrey har hjulpet med dele af en ny og ambitiøs klimaplan, som netop er lanceret af byens borgmester, Eric Garcetti. Byen skal være renere og køligere.

 

Storbyer er varmere på grund af bygninger og asfalt

Det er et typisk fænomen i storbyer, at temperaturen i bebyggede områder er højere end lidt længere ude på landet. Det skyldes bygningernes tage, asfalt og andre bebyggelser, der absorberer solen og gør vejret omkring mere fugtigt og varmere. Grønne områder virker mere afkølende, og derfor skal tagene ikke blot udskiftes - der skal også bygges flere grønne områder i byen.

 

Den afkølende type tag kan være op til 10 grader celsius køligere på overfladen, og dermed modarbejde hedebølger. Det kan samtidig føre til, at der bruges mindre energi på indendørs klimaanlæg og aircondition, der i forvejen er en markant energisluger i USA.

 

I 2013 vedtog byrådet enstemmigt, at alle nye bygningerne skal bygges med de moderne og afkølende tage.

 

Klimaplanen er også ambitiøs på andre punkter:

  • I 2025 må der ikke være nogen smog-fyldte dage i byen, der må ikke bruges kul til at skabe elektricitet, og halvdelen af alle rejser i byen skal foregå med offentlig transport, på cykel eller gåben.

  • I 2035 skal energiforbruget i byens bygninger være reduceret med 30 pct.

  • I 2050 skal Co2-udslippet være reduceret med 80 pct.

  • Tallene skal ses i lyset af, at man samtidig beregner, at der om 20 år bor en halv mio. flere indbyggere i byen end nu.

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic