Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Advarsel til turister: Jeres mobil kan hjælpe krybskytter

Turister kan uforvarende hjælpe krybskytter i jagten på truede dyr ved at lægge billeder ud på sociale medier som Twitter, Instagram og Facebook.

 

Sådan lyder advarslen fra flere afrikanske parkbetjente ifølge Daily Mail.

 

"Det er bekymrende. Uidentificerede helikoptere har været i stand til at finde dyrene meget hurtigt, og vi tror, at det skyldes sociale medier," siger Mark Reading fra South African National Parks til Daily Mail.

 

Sådan kan dyrene spores

Årsagen er den såkaldte geo-tagging-funktion, der er indbygget i mange smartphones og nyere digitalkameraer.

 

Når turister tager billeder af dyr som elefanter og næsehorn opfanger geo-tagging som en gps, hvor billedet er taget og knytter den information til billedfilen. Når billedet så lægges op på sociale medier, følger disse informationer med.

 

Det er ikke sikkert, at informationerne står skrevet eksplicit, men med lidt it-tække kan krybskytterne downloade billedfilen og al tilhørende - herunder skjult - information. 

På den måde kan de let finde dyrenes placering og hurtigt lokalisere dem ude i naturen, hvor de dræbes for deres horn og stødtænder.

 

Mistanken om, at krybskytter benytter sociale medier til at spore dyrene, er så stærk, at man nogle steder har hængt advarsler op ved naturreservaterne. Her råder man turisterne til at slukke for geo-tag-funktionen, og de bedes om ikke at skrive, hvor billedet er taget, hvis det lægges ud på et socialt medie.

 

"Turister bør ikke gøre noget, som kan hjælpe krybskytterne. De bliver nødt til at være meget forsigtige med, hvad de lægger ud på de sociale medier," siger William Mabasa fra Kruger National Park.

 

Tusindvis af elefanter og næsehorn dræbes hvert år

Siden 2006 har der hvert år været en stigning i antallet af næsehorn, der er blevet dræbt af krybskytter.

 

I 2006 registrerede Sydafrikas Department of Environmental Affairs 10 dræbte næsehorn. Året efter steg det til 13, men herefter er det nærmest eksploderet. Sidste år blev 1.215 næsehorn dræbt. Sammenlignet med 2006 er det en stigning på over 12.000 pct.

 

En rapport fra sidste år udarbejdet af FN og Interpol vurderer, at mellem 20.000-25.000 elefanter bliver dræbt i Afrika hvert år ud af en samlet bestand på 650.000.

 

Læs også:

 

FN: Afrikas elefanter er ved at uddø

 

Massedrab på elefanter i Congo

 

 

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic