Please reload

Seneste

Global rejseportal opfordrer turister til at boykotte elefantridning og selfies

November 29, 2019

1/4
Please reload

Topnyheder

Spørgsmålet, der lukkede munden på gasfolkene

BAGGRUND: Den lokale landmand James Osborn sætter tre plastikrus på bordet og hælder lidt vand i hvert krus. Han løfter så låget på et papbæger og hælder en lysebrun, let skummende substans oven i vandet.

 

"Ville I drikke det?" spørger han mændene foran sig.

 

De er fra Nebraska Oil and Gas Conservation Commission og er i lokalet med ca. 50 borgere på grund af en offentlig høring, som fandt sted i sidste uge.

 

Spørgsmålet bliver først mødt af komplet tavshed, hvorefter en af de adspurgte svarer:

 

"Hr., det kan vi ikke kommentere på."

Den brune substans, som James Osborn har hældt i vandet, er angiveligt en blanding af kemikalier, som man bruger til at pumpe skifergas op fra jordens undergrund - metoden er også kendt som fracking.

 

I de 2,5 time, som høringen varede, stod krusene uberørte.

 

James Osborns spørgsmål har i allerhøjeste grad dansk relevans. Om morgenen for få dage siden rullede lastbiler fra energiselskabet Total til Dybvad i Nordjylland for at gøre klar til prøveboringer efter skifergas.

 

Furesø i Nordsjælland er næste i rækken.

 

Der er offentlig og modstand, ja, men tilsyneladende ikke tilstrækkeligt med politisk modstand.

 

Hvorfor er skifergas et problem?

Boring efter skifergas er omdiskuteret; vi kan bruge naturgassen til energi, men den ligger langt nede i jorden og er sværere at få fat i end konventionelle gasarter. Derfor bruger man en sammensætning af vand, sand og kemikalier til at frigøre gassen. Blandingen pumpes ned i jorden, forbi vores grundvand, og erfaringer fra bl.a. USA har vist, at både kemikalierne og selve skifergassen har forurenet grundvandet, når der bores.

 

Ifølge den Oscar-nominerede dokumentarfilm Gasland er forureningen fra skifergas så udbredt i drikkevandet, at man nogle steder kan tænde ild til postevandet fra hanen.

 

Skifergas er metangas fra skiferlagene. Det er et fossilt brændstof ligesom olie og kul, altså udleder det drivhusgasser, når det forbrændes - men det diskuteres stadig, om den øgede produktion fører til et højere eller lavere niveau af drivhusgasser, på trods af at afbrændingen af skifergas i sig selv udleder færre CO2-ækvivalenter end eksempelvis kul og olie. 

 

Og hvordan hænger det så sammen? Fordi konkurrencen fra skifergas driver kulpriserne så langt ned, at kul bliver mere attraktivt, så mens USA har oplevet faldende CO2-udslip de seneste år, idet nationen bruger mere skifergas, har Europa haft en stigning i CO2, fordi kontinentet har importeret mere billigt kul fra USA. Jo mere skifergas, der udvindes, desto billigere bliver de fossile brændstoffer og dermed sværere at komme uden om for virksomheder, der skal øge profitten.

 

Derudover har man i nogle områder ved skifergasboringerne oplevet en øget mængde af metangas, og metangas har en langt større påvirkning på den globale opvarmning end CO2. Forskere er stadig ved at undersøge problematikken nærmere, men der har allerede været udmeldinger om, at risikoen for metangasudsivning gør, at skifergas ikke nødvendigvis er bedre for klimaet end eksempelvis afbrænding af olie.

 

Den Internationale Gasunion (DIG) argumenterer dog, at udvindingen af skifergas på mange punkter er mere miljøvenlig end eksempelvis olieboringer, bl.a. bruges der mindre vand i produktionen, men organisationen erkender, at nogle af de kemikalier, der bruges, er giftige.

 

"Mange af disse kemiske stoffer findes også i den almindelige husholdning og i almindelige handelsvarer. Nogle af stofferne, der anvendes i ekstremt lave koncentrationer, er dog giftige," lyder det i en arbejdsrapport fra DIG.

 

"Ekstremt giftige" kemikalier

Et Harvard-studie fra 2010 bekræfter, at skifergasproduktionen kræver mindre vand, end når man eksempelvis udvinder olie, men studiet konkluderer også, at skifergasproduktion kan medføre, at mængden af rent vand falder - ganske enkelt på grund af risikoen for forurening af grundvandet.

 

Ifølge en opgørelse fra den amerikanske Committee on Energy and Commerce i Repræsentanternes Hus, har USA's gasindustri fra 2005 til 2009 brugt 750 forskellige kemikalier og andre komponenter til at pumpe naturgasser, herunder skifergas, op fra undergrunden.

 

Komitéen påpeger, at der blandt disse benyttede kemikalier er: 

  • - "ekstremt giftige" komponenter såsom benzen, der er kraftigt kræftfremkaldende, og tungmetallet bly.

  • - methonal, der forurener luften.

  • - isopropylalkohol, der kan bruges som sprinklervæske,
    og at:

  • - 29 af de benyttede kemikalier er kendt for eller mistænkt for at være enten kræftfremkaldende, skadelige for drikkevandet eller atmosfæren.

 

Der er flere lækager i USA

Men boringer efter skifergas er kun usikre, hvis der er lækager i boringen, lyder argumentet fra gasbranchen.

 

Problemet er, at der ér lækager. Faktisk en del. 15-25 pct. af alle boringer i USA er utætte, lyder vurderingen i en EU-rapport fra 2011.

 

Total, der står for boringerne i Danmark, havde i 2012 både en lækage i Nigeria og i Nordsøen. Der gik syv uger, fra lækagen i Nordsøen blev opdaget, til den blev lukket.

 

EU-rapporten henviser desuden til en anden analyse, hvor The Colorado Oil and Gas Conservation Commission erkender 1.549 lækager i USA på fem år.

Det svarer til næsten én lækage om dagen. 20 pct. af disse lækager førte til vandforurening.

 

Så er der også problemerne med jordskælvene, skriver EU-rapporten. Metoderne, som man benytter, når man henter skifergas op fra undergrunden, kan nemlig føre til jordskælv på op til 3 på Richterskalaen.

 

Tumor, hovedpine og organsvigt

Derudover nævner rapporten de helbredsmæssmissge konsekvenser hos folk, der bliver udsat for forureningen fra boringerne - typisk i form af hovedpine. Også forgiftning via drikkevandet er en risiko.

 

Rapporten gør klart, at der er ud over den potentielle risiko sjældent kan dokumenteres

en direkte sammenhæng mellem boringerne og eventuelle sygdomme - men den henviser til to konkrete og veldokumenterede tilfælde af sygdom forårsaget af boringerne i USA.

 

En kvinde udviklede en sjælden form for tumor, og en anden blev indlagt med organsvigt og var døden nær. Den førstnævnte boede nær et boringsområde, mens den anden blot havde hjulpet en vildkat, som havde fået noget af væsken med kemikalierne på sig.

 

Konklusionen i rapporten lyder, at man bør udarbejde et nyt, bredt EU-regulativ på området for naturgasser. Altså nye - og klare - regler.

 

Siden er der ikke rigtigt sket noget. EU er kommet med nogle anbefalinger, men en strammere lovgivning blev droppet i 2014.

 

Lokalpolitikere er imod - ministeren er for. Sådan da

Nu er dilemmaet så dansk, og et enigt byråd i Furesø Kommune har sendt en appel til miljøminister Kirsten Brosbøl (S) om at stoppe eftersøgningen af skifergas i Nordsjælland pga. risikoen for forurening af grundvandet.

 

"Derudover skaber udvindingen store mængder forurenet vand og industriaffald, der kan være farligt," lyder det i appellen til ministeren, ifølge Ingeniøren.

 

Her hentydes ikke til potentielt forurenet drikkevand, men til det regulære spildevand, der følger efter boringerne. I dag vælger man enten at rense det - eller pumpe det langt ned i undergrunden. Den sidste metode er den hyppigst benyttede, lyder det fra Den Internationale Gasunion.

 

Miljøminister Kirsten Brosbøl udtalte i et nyligt interview med Ræson, at hun er bekendt med problemerne i USA, hvor grundvandet er blevet forurenet.

 

"Én af de ting, der er blevet nævnt er, at man i USA har haft nogle store miljøproblemer med hensyn til grundvandsforurening. Men i Danmark er der cirka 2-3 km mellem vores grundvandsreservoir og der, hvor skiferlagene befinder sig," siger hun.

 

Faktisk var boringer i undergrunden tidligere noget, som de enkelte kommuner kunne godkende eller afvise - men det ansvar fratog regeringen dem sidste år.

 

"Skifergas-spørgsmålet er helt klart et nationalt og ikke et kommunalt anliggende, og råstofferne i undergrunden ejes af staten," sagde Kirsten Brosbøl.

 

Lokalpolitiker følte sig presset

Inden Miljøministeriet tog ansvaret fra kommunerne, havde Frederikshavn Byråd stemt om den mulige skifergasboring i Dybvad. 

 

Den socialdemokratisk borgmester Birgit Stenbak Hansen udtalte siden til Jyllands-Posten, at hun følte sig presset af både Energistyrelsen og Total til at lade Total foretage prøveboringer. 

 

"Jeg har ikke prøvet noget lignende i de 12 år, jeg har været i lokalpolitik. Presset har været voldsomt fra flere sider," sagde hun.

 

Energistyrelsen har beklaget, og meldingen fra Total var, at man var ved at lave en interessent-analyse.

 

Frederikshavn Byråd besluttede, at der før prøveboringerne skulle foretages en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Det var efter denne beslutning, at Birgit Stenbak Hansen blev kontaktet af en embedsmand fra Energistyrelsen samt en lobbyist fra Total. VVM-redegørelsen udsatte nemlig hele projektet med over ét år og kostede Total i omegnen af 40 mio. kr. i ekstraomkostninger.

 

VVM-redegørelsen har siden godkendt boringerne. Den kan læses her.

 

Organisationer og naboer til boringerne har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet, bl.a. mener de, at VVM-redegørelsen ikke har undersøgt miljøkonsekvenserne tilstrækkeligt. Klagen blev afvist.

Hvorfor overhovedet lede efter skifergas?

Det meste af Danmarks energi kommer fra vores egne danske olie- og naturgasfelter, men ifølge Energistyrelsen løber vi tør for naturgas i 2021. Derfor er der en økonomisk fordel ved at hente skifergas fra vores egne felter frem for at importere gas fra udlandet.

 

Gassen kan desuden eksporteres til gavn for økonomien, og skifergas har været med til at sænke de globale gaspriser og dermed gøre energi fra naturgas billigere. Produktion af skifergas i Danmark kan samtidig skabe job i den branche - på den anden side kan en øget investering i grøn energi skabe job i dén branche.

 

Greenpeace kritiserer også skifergasproduktionen, fordi regeringen har som erklæret mål, at Danmark skal være fri for fossile brændstoffer i 2050, og derfor mener organisationen, at et nyt boreprojekt er "dobbeltmoralsk".

 

Kirsten Brosbøl siger, at hun lytter til begge sider i sagen.

 

"Jeg har både været i kontakt med organisationer som Skifergas-Nej-Tak, Total E&P og Nordsøfonden for at få begge sider af mønten. Jeg forstår godt de bekymringer, som er tilknyttet emnet, særligt for de personer, der bor i nærheden af projektet. Derfor har det også været vigtigt for mig at tage dialogen, så vi kan få undersøgt sagen helt til bunds."

Please reload

ANNONCE

ANNONCE

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic