ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

Forsker om klimaforandringerne: Jeg tog fejl

"I 2005 troede jeg, at klimaforandringerne skete gradvist og var let håndterbare. Jeg tog fejl," skriver glaciolog Jeff Kargel i et blogindlæg.

Skovbrandene i Australien var et eksempel på, hvordan varmere vejr kan forårsage store ødelæggelser. Foto: robdownunder/flickr/CC BY-NC-ND 2.0

Det var i 2005, at Jeff Kargel så småt begyndte at indse, at han muligvis havde taget fejl. At han havde tænkt på klimaforandringerne ud fra en forkert præmis.


Som glaciolog og medstifter af overvågningsprojektet af verdens gletsjere Global Land Ice Measurements from Space havde han ellers fingeren på pulsen, når det handlede om klimaforandringerne.


Han havde kun hovedrysten til overs for overdrivelser af klimaforandringerne og mistænkeliggørelsen af deres eksistens. Han anerkendte, at de var reelle, men var af den opfattelse, at samfundet nok skulle kunne håndtere nogle få graders temperaturstigning.


Altså lige indtil 2005. Det fortæller han i et blogindlæg på glacierhub.org.


Dét år begyndte han nemlig at bide mærke i kollegaen dr. Jennifer Francis arbejde. Hun har koblet afsmeltningen af polarisen sammen med ændringer i havstrømmene og dermed påvist nogle af de regionale forandringer, som opvarmningen af kloden medfører.



Ikke mindst fik han øjnene op for et vigtigt aspekt, som han havde overset: de såkaldte tipping points. Altså selvforstærkende effekter.


"Jeg havde ikke tænkt på pludselige forandringer af de gigantiske strømme i klodens atmosfære og hav. I 2005 troede jeg, at klimaforandringerne skete gradvist og var let håndterbare. Jeg tog fejl. Jeg havde ikke tænkt på de ikke-lineære effekter - tipping points'ene - som klimaforandringerne ville få på hvert enkelt komponent i klodens system," skriver han.


"På et tidspunkt løber vi tør for undskyldningen om, at det bare er en anormalitet."

Han nævner en lang række eksempler på ekstreme vejrfænomener, der er forekommet de seneste årtier såsom flere kategori 4 og 5-orkaner, det ene rekordvarme år efter det andet, skovbrande med historiske omfang på flere kontinenter og områder med hyppigt gentagne skovbrande.


Studier viser en sammenhæng mellem vejrekstremerne og stigende temperaturer, og Jeff Kargel nævner også, at nyere forskning, som han selv har bidraget til, understøtter Jennifer Francis' konklusioner om, at havstrømmene er ved at ændre sig som følge af polarisens afsmeltning.



"Det fint kalibrerede system, der var på Jorden for et århundrede siden, er blevet mere forstyrret end på noget andet tidspunkt under den menneskelige civilisation, i nogle målestokke mere end nogensinde, mens det moderne menneske har levet, og i andre målestokke er det ikke blevet så forstyrret i en tidsperiode, der strækker sig halvvejs tilbage til dinosaurernes tid. CO2-niveauet sikrer, at mange flere ændringer er ved at bygge sig op og komme mod os," skriver han og fortæller, at han ved selvsyn har oplevet sin egen hjemstat Arizona i USA blive ramt af rekordvarme somre og tørke:


"Globalt er der så mange 500-års-oversvømmelser (burde kun forekomme ca. én gang hvert 500. år, red.), 500-års tørker, hidtil usete ildstorme, så mange 10 mia. dollars- og 10 mia. dollars-orkaner, at vi glemmer deres navne, og bizarre vejrmønstre, hvis sidestykke ikke er set lignende. På et tidspunkt løber vi tør for undskyldningen om, at det bare er en anormalitet. Erkendelsen rammer: Data for drivhusgasserne og global opvarmning hænger sammen med klimamodellerne, og modellerne forbinder den observerede stigning i ekstremvejr til - senest - brændende koalaer og kænguruer."


Jeff Kargel ser nu for sig, at det faktisk kan ske, at regnskov bliver til savanne, at fødevaresystemer bryder sammen, og at krige starter på grund af klimaforandringerne.


Han mener dog, at det stadig kan lade sig gøre at afbøde de værste konsekvenser - og han ser et lyspunkt i, at dele af finansverdenen er begyndt at åbne for klimainvesteringer og det stigende pres fra befolkningen, der kræver handling:


"Rundt om i verden, uanset det økonomiske system, søger folk - især magtfulde folk - hen mod pengestrømmene. Desuden har de rige og magtfulde også børn. Måske er budskabet ved at trænge igennem," skriver han.


Læs hele blogindlægget her.

74 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic