ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

300 ton døde grise fundet i kinesisk massegrav


Myndighederne må undersøge for diverse sygdomme, efter at en gigantisk massegrav fyldt med døde grise er fundet. Fem personer er anholdt i sagen.

Det er ikke usædvanligt, at døde, sygdomsramte grise smides i floder eller begraves i naturen i Kina. Denne video viser et eksempel, hvor flere tusinde svin blev fundet i en flod.

En ildelugtende og potentielt sundhedsskadelig massegrav er fundet i udkanten af den kinesiske by Huzhou. Efter et tip fra en whistleblower er myndighederne begyndt at tømme en hidtil skjult massegrav, hvori der menes at være omtrent 300 ton døde grise. Indtil videre har man udgravet over 223 ton grise.

Det skriver den britiske avis The Guardian på baggrund af oplysninger fra det kinesiske magasin Caixin og det statsstyrede kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Ifølge Xinhua havde indbyggerne i området klaget i årevis over en klam lugt, uden at vide hvad årsagen til den var. Udgravningen begyndte den 30. august, og ifølge Caixin har stanken været så ekstrem, at flere arbejdere, der står for udgravningen, har kastet op undervejs.

Myndighederne er nu i færd med at teste for diverse sygdomme, såsom fugleinfluenza og mund- og klovsyge, der risikerer at blive spredt til mennesker både via land og luft.

Fem personer fra en lokal medicinal- og industri-affaldshåndteringsvirksomhed er anholdt i sagen.

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

#miljø #udland #arkiv

90 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic