ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

Apple lancerer genbrugsrobot og nærmer sig grøn milepæl


It-giganten Apple er tæt på at nå sit erklærede mål om, at 100 pct. af koncernens globale energiforbrug skal komme fra vedvarende kilder. På et pressemøde i denne uge fortalte Apples vicepræsident for miljøafdelingen, Lisa Jackson, at 93 pct. af energiforbruget nu kommer fra grønne kilder.

Faktisk er Apples energiforbrug 100 pct. grønt i 23 lande, herunder USA og Kina. Bl.a. har koncernen opført en solenergifarm i Kina, og på pressemødet fremviste Lisa Jackson billeder af yakokser, som gik og græssede ved panelerne.

Apple vil genbruge mere

Derudover har Apple lanceret et nyt genbrugsprogram med robotten Liam, som har 29 arme. Hensigten er at mindske elektronisk affald og ressourceforbruget ved i stedet at genbruge komponenterne fra koncernens produkter; man kan indlevere sin gamle iPhone i enhver Apple Store, hvorefter den videresendes til Liam, som skiller den ad og sorterer komponenterne til genbrug.

Ifølge Apple kan Liam skille 1,2 mio. telefoner ad om året, og robotten har været tre år undervejs.

Se pressemødet med Lisa Jackson her:

Se et tv-indslag om Liam her:

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

#klima #udland #arkiv

0 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic