ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

Marshalløerne er ved at drukne


Inden længe skal verdenskortet tegnes om. Marshalløerne er sammen med andre egne i verden ved at forsvinde i det stigende hav. Indbyggerne på Kiribati og i dele af Alaska er også ved at forberede sig på at flytte fra vandmasserne, og 17 pct. af Bangladesh kan ligge under vand i 2050, hvilket vil gøre 17 millioner mennesker hjemløse.

- "Det er sindssygt, jeg ved det godt. Men det er den eneste mulighed, vi har," siger den 30-årige Linber Anej om sin daglige opgave, da New York Times besøger ham på Marshall-øerne: seks af ugens syv dage indsamler han med andre indbyggere affald fra havet - rester af metal og andre materialer - for at bygge et midlertidigt dige mod havet.

Marshalløerne er en stat i det vestlige Stillehav i Oceanien. Øgruppen består af 1.150 større og mindre øer, som strækker sig over et område på 1.900.000 km², og der bor ca. 65.000 indbyggere på øerne, som ligger lavt i forhold til havets overflade.

Det sker ofte, at indbyggernes drikkevand forurenes af saltvand fra havet, og de jævnlige oversvømmelser får spildevandet fra kloakkerne til at flyde over, hvilket øger risikoen for sygdomme.

På en af Marshalløerne - Majuro - betød oversvømmelser i 2013, at hundredvis af hjem blev beskadiget, så skolen måtte lukke i knap to uger for at huse de hjemløse familier. Senere samme år måtte lufthavnen lukke på grund af oversvømmelser på landingsbanen.

- "Jeg føler, at vi lever under vand," siger Linber Anej.

Amerikanske politikere protesterer mod at hjælpe

Marshalløernes udenrigsminister Tony A. deBrum er lige nu til klimatopmødet COP21 i Paris i et forsøg på at få de rigere lande til at indse, at det er nødvendigt, at de hjælper de fattigere nationer, som er hårdest ramt af klimaforandringerne.

Det er imidlertid en problemstilling, der har været debatteret i årevis; ulandene ønsker, at de rigere nationer trækker det største læs, mens de rigere nationer mener, at det skal være mere ligeligt.

37 republikanske senatorer sagde det ligeud i en fælles erklæring til præsident Barack Obama i november:

- "Vores vælgere er bekymrede for, at de løfter, du forpligter USA til, vil styrke udenlandske økonomier på bekostning af amerikanske arbejdere. De er også skeptiske over for at sende milliarder af deres hårdttjente dollars til regeringsledere i udviklingslande," stod der bl.a. i erklæringen ifølge New York Times.

Paradoksalt nok viser en ny rapport, at de 10 pct. rigeste mennesker i verden - hvilket mere eller mindre indbefatter de vestlige lande - står for halvdelen af verdens samlede udledning af drivhusgasser. Og baseret på data fra 2014 er USA verdens næststørste udleder af drivhusgasser kun overgået af Kina.

Minister kæmper for en ambitiøs aftale

Marshalløernes udenrigsminister Tony A. deBrum har ført kraftigt an for at gøre verdenlederne opmærksomme på de problemer, som dele af verden - herunder hans befolkning - lider under på grund af klimaforandringerne. Han vil desuden presse på, for at en klimaaftale i Paris gør det obligatorisk, at nationerne mødes hvert femte år for at revidere og skærpe ambitionerne på klimaområdet.

Marshalløerne er ikke de eneste, der er på vej til at forsvinde fra verdenskortet; også en stor del af Kiribati, der ligger i Stillehavet, vil ligge under vand ved udgangen af dette århundrede, hvis udviklingen fortsætter som nu. Det betyder, at landets ca. 110.000 indbyggere sandsynligvis skal finde et nyt sted at bo. Landets regering har allerede købt et område af Fiji til eventuel bebyggelse.

Flere byer i Alaska er også ved at planlægge flytning på grund af klimaforandringerne. 31 byer kan blive nødt til at flytte i de kommende år, og indbyggerne i den lille by Newtok, som ligger ca. 800 km. vest for Anchorage, er begyndt at forberede sig på at flytte godt 14 km. længere ind i landet. Flytningen går dog trægt, fordi de ikke kan få de nødvendige økonomiske midler til den.

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

#klima #udland #arkiv #Cop21Paris

145 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic