ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

Fødevaredirektør: Det perverse er blevet normen i dansk landbrug


Kyllinger, der ikke kan bevæge sig. Organer, der sætter ud, fordi kyllingen vokser for hurtigt. Et underlag fyldt med tis og afføring, og som aldrig skiftes i kyllingernes knap 40 dage lange liv.

I et debatindlæg på Politiken.dk kritiseres det konventionelle danske landbrug og dets manglende dyrevelfærd af Jacob Grønlykke, som er direktør for fødevareproducenten Løgismose.

Flere end 100 millioner kyllinger opdrættes hvert år under forhold, der er så kummerlige, at det faktisk - med direktørens egne ord - er perverst.

- "Der er altså ikke meget i kyllingernes natur, der taler for, at det er en god idé at stuve dem sammen i en industrihal. Før i tiden løb kyllinger og høns da også bare frit rundt på landet. Med industrihallens og fødevarelovgivningens indtog er det ikke længere muligt at opdrætte høns på denne måde.Tingene er blevet vendt på hovedet i dansk landbrug: Det perverse er blevet normen, mens den normale form for dyrehold er glemt, eller i værste fald, som med kyllingeproduktionen, gjort direkte ulovlig."

Abnorm vækst

Hans første kritikpunkt er, hvor lidt plads kyllingerne har: Ca. et A4-ark per kylling, og han beder læsere om at illustrere det for sig selv ved at folde en avis ud på bordet. På en broadsheet-avis som Politiken skal her kunne være plads til otte kyllinger.

- "Du behøver ikke være bange for, at nogle af kyllingerne løber væk fra avisen, eller at de springer ned på gulvet. For de kan hverken gå eller stå, de kan nemlig dårligt bære deres egen vægt. På bare fem uger har de øget deres vægt fra 50 g til 2 kg. Svarende til et femårigt barn, der pludselig vejer 70 kg," skriver han.

Ifølge rapporten "Sådan ligger landet 2014" fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse kan under én pct. af slagtekyllingerne gå normalt og ubesværet (heri henvises til den seneste undersøgelse fra 2011).

Der kan være 40.000 kyllinger i en sådan hal, hvor de er afskåret fra sollyset, så lamper kan styre deres døgnrytme - jo længere tid, der er lyst, desto mere spiser og vokser de.

Grundet den abnorme vækst, som også skyldes industriens fremavling af visse racer, kan deres organer sætte ud, inden de overhovedet når at blive slagteklare. Syndromet kaldes "sudden death syndrome" og betyder, at de unge kyllinger falder døde om. En del af opdrætterens arbejde er altså jævnligt at gå og fjerne døde fjerkræ fra besætningen.

Kyllingerne gisper efter vejret

I de store haller, som kyllingerne går rundt i, bliver strøelsen aldrig udskiftet, så kyllingerne tramper rundt i deres egen afføring dag og nat. Luften er så fyldt med ammoniak, at skulle hallens udsugning svigte i få timer, bliver kyllingerne kvalt. Studier har vist, at luften i hallerne skader kyllingernes lunger.

Et australsk studie fra 1988 undersøgte, hvilken effekt luften havde på de landmænd, der arbejder med kyllingerne i hallerne. 70 pct. af landmændene led af øjenirritation, 30 pct. af regelmæssig hoste, og knap 15 pct. af dem havde kronisk bronkitis eller astma. Som resultat af dette anbefalede forskerne, at alle landmænd bærer åndedrætsværn, når de bevæger sig ind i hallerne med kyllingerne.

- "Ja, de lever så tæt, at de ikke kan bevæge sig uden at træde oven i hinanden. På den måde er det måske en fordel, at de ikke er så mobile. Men en sideeffekt er også, at de let får det alt for varmt: I den sidste tid af deres liv sidder de bare med åbent næb og gisper efter vejret."

De knap 40 dage gamle kyllingers liv slutter med, at de bliver aflivet med strøm.

- "Her bliver kød, sener og muskler så fikseret af stress, at en efterfølgende elektroterapi af den slagtede kylling er nødvendig, for at kødet overhovedet kan tygges. Det er din aftensmad, vi taler om," skriver han.

En aflivningsmetode, som næppe er den mest humane. Dr. Marc Cooper, der arbejder hos den britiske dyrevelfærdsorganisation RSPCA, har på en nylig konference i Canada fremlagt dokumentation for, at gasning er en mere human aflivningsmetode for fjerkræ end stødbad, som er den foretrukne metode i Danmark. Også Dyrenes Beskyttelse er kritiske over for aflivningsmetoden med stød.

Dyrevelfærden skal tilbage

Jacob Grønlykke mener, at der burde være mere fokus på at inddrage dyrevelfærd i fødevareproduktionen, og at det første sted, man kunne begynde, er produktionen med slagtekyllinger.

- "Den markerer simpelthen landbrugets og fødevareindustriens ’Stunde Null’: en helt igennem uetisk produktionsform og nogle helt igennem ringe produkter. Endelig er det en produktionsform, der heller ikke rigtig giver økonomisk mening for nogen af de involverede parter," skriver han og henviser til, at landbruget er i dyb krise.

- "Ikke kun økonomisk, men altså også moralsk og kvalitativt."

Branchen bruger et invalidt argument

Tidligere på året lancerede Dyrenes Beskyttelse sin kampagne "Fjerfighter", der skal få forbrugerne til at købe slagtekyllinger, der har levet under mere naturlige forhold.

I den forbindelse har Martin Hjort Jensen, formand for Erhvervsfjerkræsektionen under Landbrug & Fødevarer, afvist præmissen om, at der skulle være dårlig dyrevelfærd i hans branche.

- "Hvis mine dyr ikke trives og har det godt, så tjener jeg ingen penge, så enkelt er det," sagde han i oktober til BT.

Måneden efter brugte han nøjagtig samme argument over for Weekendavisen.

Det argument - som i øvrigt bruges hyppigt af branchen - holder imidlertid ikke, hvilket blev gjort klart i et studie publiceret i American Scientist i 1986. Her nævnte forskerne bl.a., at selv tilskadekomne høner fortsat kan lægge æg.

Den nu afdøde dr. Bill Gee, der var leder af det australske Bureau of Animal Health, som hører under den australske regering, har også sagt:

- "Det hævdes, at produktiviteten af landbrugsdyr er en direkte indikator for deres velfærd. Denne fejlantagelse bør begraves én gang for alle. 'Velfærd' refererer til det individuelle dyrs trivsel, mens 'produktivitet' henviser til, hvad man får ud af hver dollar eller ressourceenhed, man har brugt."

Læs hele Jacob Grønlykkes indlæg på Politiken, hvor han også nævner problematikken vedrørende fødevaresikkerhed og køkkenhygiejne, som altid skal tages alvorligt uanset produktionsform (obs: eksternt link)

Det skal nævnes, at Jacob Grønlykke kan have en interesse i at fremme sin egen og mere dyrevenlige produktionsform med Løgismose, men beskrivelsen af de konventionelle slagtekyllingers vilkår er korrekt. /Globalen

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

#dyrevelfærd #indland #landbrug #arkiv

143 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic