ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

Professor: Menneskets behandling af dyr er muligvis historiens største forbrydelse


- "Dyr er historiens største ofre, og behandlingen af husdyr i industrielt landbrug er muligvis den største forbrydelse i historien. Menneskets fremmarch er bestrøet med døde dyr."

Så markant indleder den israelske professor i historie Yuval Noah Harari sin klumme i den britiske avis The Guardian. Han hovedbudskab er, at dyr er individer med egne følelser og opfattelser af verden, men vi ignorerer det og behandler dem i strid med deres naturlige behov.

Ifølge historieprofessoren er menneskets slette behandling af dyr ikke noget nyt fænomen: Da mennesket for ca. 45.000 år siden kom til Australien, udryddede det hurtigt 90 pct. af kontinentets større dyr. Og da mennesket for 15.000 år siden koloniserede Amerika, betød det undergangen for 75 pct. af de store pattedyr i landet.


- "De arkæologiske fund i det ene land efter det andet fortæller den samme triste historie. Tragedien åbner med en scene, der viser en rig og varieret bestand af store dyr uden nogen spor af Homo sapiens. I scene to kommer mennesket, hvilket kan ses i fossiler, rester af spydspidser og måske bålpladser. Scene tre kommer hurtigt efter, hvor mænd og kvinder indtager hovedrollen, og de fleste store dyr - sammen med mange små - er forsvundet," skriver han.

Nye måder at få dyr til at lide på

Den næste revolution i menneskehedens historie og dens forhold til dyr skete med indførelsen af det industrielle landbrug. Da man gik fra at være jæger i naturen til at bosætte sig på landsteder for at opdrætte dyr med henblik på føde, forklarer han.

- "Dyreriget har kendt til mange former for smerte og lidelse i millioner af år, men landbrugets revolution skabte helt nye måder for dem at lide på; måder som kun er blevet værre i løbet af generationer."

Yuval Noah Harari nævner flere eksempler på, hvorfor landbruget er "særligt ondt" ved produktionsdyr. Det er mest af alt måden, som de behandles på, mens de lever; dyrene har nemlig bevaret deres naturlige instinkter, som de udviklede for tusindvis af år siden - i øvrigt ligesom mennesket - og derfor har de både fysiske, følelsesmæssige og sociale behov, der har været nødvendige for dem i naturen. Men disse behov tilgodeses ikke i det moderne landbrug.

- "Landmændene ser bort fra disse behov, uden at det koster dem noget. De låser dyrene inde i små bure, de lemlæster deres horn og haler (horn beskæres og svin halekuperes, red.), de fjerner ungerne fra deres moder og selektivt fremavler vanskabninger. Dyrene lider enormt, men alligevel lever de videre og formerer sig," skriver Yuval Noah Harari.

Kyllingernes ben kan ikke klare vægten

Med hensyn til hans påstand om, at man fremavler vanskabninger i landbruget, kan man nævne den danske industrikylling som et eksempel. Danske industrikyllinger er i løbet af de seneste ca. 50 år avlet til at vokse ekstremt hurtigt og få et stort brystparti; de vokser således fra 50 g til 2 kg på bare 5 uger.

Deres ben kan dog ikke følge med

den overdrevne vækst, så mere end 80 pct. af kyllingerne er ude af stand til at gå normalt og sidder derfor ned en stor del af tiden.

Også metoden inden for mejeriproduktion, hvor nyfødte kalve tages fra deres moder efter få timer - 12 timer i dansk konventionelt landbrug og 24 timer i økologisk - er mishandling af dyrene, mener han.

Kalve tages fra moderen, for at hun kan producere mælk, og hun bliver igen og igen insemineret med sæd, så hun hele tiden er drægtig og holder mælkeproduktionen i gang. Kalven får aldrig muligheden for at knytte sig til sin mor, selvom den har et instinktivt behov for det.

Mere lidelse end samtlige krige i verdenshistorien

Yuval Noah Harari forklarer desuden, at vores handlinger mod dyrene skal ses, i lyset af hvor omfattende antallet af produktionsdyr er i verden.

I 2009 blev der i Europa opdrættet 1,9 mia. kyllinger i æg- og kødindustrien (sidste år producerede alene Danmark over 100 mio.), og mens der blot lever 40.000 vilde løver i verden, er der lige nu ca. én milliard svin, 1,5 milliarder kvæg og 20 milliarder fjerkræ.

- "Det er derfor, at produktionsdyrenes skæbne ikke bare er et etisk sidespørgsmål. Det berører størstedelen af Jordens store skabninger: milliarder af følende væsener hver især med sin egen komplekse opfattelse af verden og følelser, men som lever og dør på et industrielt samlebånd. For 40 år siden publicerede den moralske filosof Peter Singer sin kanoniske bog 'Animal Liberation', som har gjort meget for at ændre folks opfattelse af problemet. Singer hævdede, at det industrielle landbrug er ansvarligt for mere smerte og lidelse end samtlige krige i verdenshistorien lagt sammen."

Forskning har øget industrialiseringen

Vores magt over dyrene er kun blevet mere absolut i den moderne tid. Tidligere - eksempelvis i middelalderen - havde man ikke nok forstand på dyrenes biologi til at industrialisere landbruget. Havde en bonde lukket 1.000 kyllinger inde på et meget lille sted, var der sandsynligvis hurtigt udbrudt en dødelig fugleinfluenza, som kunne have nedlagt en hel landsby, pointerer Yuval Noah Harari.

- "Da man ved hjælp af moderne forskning fik opklaret mysterierne om fugle, vira og antibiotika, kunne mennesket begynde at undertvinge dyrene ekstreme leveforhold. Med hjælp fra vaccinationer, medicinering, hormoner, pesticider, klimaanlæg og automatiske fodringssystemer, er det nu muligt at presse tusindvis af fugle ind i små hønsegårde og producere kød og æg med hidtil uset effektivitet."

Yuval Noah Harari argumenterer flere steder i sin klumme for, at dyr er følende væsener og dermed kan føle smerte, lidelse og har sociale behov, som mennesket hindrer dem i få opfyldt; de er ikke organismer uden fatteevne.

Forskningen bakker op: Dyr er følende væsener

Hans argumentation bakkes stærkt op af forskning: Over 2.500 studier har påvist, at dyr - selv helt ned til fisk - er "følende væsener" (sentient beings), og i 2012 underskrev en gruppe forskere i bl.a. neurologi the Cambridge Declaration on Consciousness, som på baggrund af forskningen inden for området erklærer, at dyr er følende væsener.

Flere lande - New Zealand gjorde det så sent som i maj - har nu ændret lovgivningen, så dyr betragtes som følende væsener. Det er dog ikke sket i Danmark, hvor dyr - med undtagelse af dyreværnsloven - betragtes som en ejendel på linje med en cykel eller en bil.

Betydningen af begrebet "følende væsener" er, at dyr på individniveau er i stand til at have egne opfattelser og sansninger af situationer omkring dem, samt at de er i stand til både at føle glæde og smerte. Forskerne har fundet frem til disse egenskaber ved både at observere dyrene samt undersøge, hvilke hjernecentre de besidder.

Eksempelvis har man fundet ud af, at flere store pattedyr har spejlneuroner, der betragtes som essentielle for, at man kan føle empati. Også hos de mindre dyr har man observeret, hvad der kan betragtes som et socialt bånd: Forsøg har vist, at marsvin ikke kun knytter bånd mellem mor og unge, men også mellem voksne marsvin, og brydes disse bånd, øger det stressreaktionen hos individerne. Stress kan bl.a. måles på kortisolniveauet.

Yuval Noah Harari mener, at når nu vi ved - med forskningens belæg - at dyr kan føle smerte, ensomhed og glæde, er det på tide, at vi ændrer vores måde at behandle dem på.

- "Bioteknologi, nanoteknologi og kunstig intelligens vil snart gøre mennesket i stand til at forme livet på helt nye, radikale måder, som vil omdefinere selve meningen med livet. Når det kommer til at designe denne fagre nye verden, burde vi tage højde for velfærd for alle følende væsener - ikke bare Homo sapiens."

39-årige Yuval Noah Harari er professor i historie og fik sin Ph.D. fra University of Oxford i 2002. Han er nu lektor ved Department of History på Hebrew University of Jerusalem.

Hans speciale er verdenshistorien, middelalderen og militærhistorie, og han forsker lige nu i makrohistoriske spørgsmål, herunder hvad forholdet er mellem historie og biologi, og hvilken essentiel forskel der er på Homo sapiens og andre dyr.

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

#dyrevelfærd #udland #indland #arkiv #Globalenanbefaler

32,732 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic