ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

Til salg som kæledyr: Genmodificerede minigrise


De er egentlig genmodificerede til at blive brugt i dyreforsøg, men tilsyneladende er de så nuttede, at forskere mener, der er et marked for at sælge dem som kæledyr.

Det er forskningsinstituttet BGI i Shenzhen, Kina, der oprindeligt har skabt de genmodificerede minigrise til at blive brugt i medicinalforskningen, men BGI meddeler nu ifølge tidsskriftet Nature, at man vil begynde at sælge grisene som kæledyr til private.

Grisene vejer ca. 15 kg., og den foreløbige pris lyder på 10.000 yuan svarende til 10.500 kr., men den tekniske leder af BGI's dyreforskning, Yong Li, indikerer, at prisen kan falde. Indtjeningen skal gå til yderligere forskning.

BGI vil desuden tilbyde muligheden for at "skræddersy" grisene efter forbrugernes behov, så grisen kan få en bestemt farve eller et bestemt mønster. Yong Li siger i øvrigt, at man endnu ikke har registreret nogen sundhedsskader hos grisene som følge af genmanipulationen.

Ikke meget anderledes en fremavl

Tiltaget har dog også skabt debat blandt forskere og dyreværnsorganisationer.

Genmanipulation er egentlig ikke er så meget anderledes end menneskets måde at fremavle bestemte hunderacer på - genmetoden er bare mere effektiv, lyder et af argumenterne.

Det betyder dog ikke, at man skal begynde og pille ved dyrenes gener på den måde for at sælge dem som kæledyr, påpeger Jeantine Lunshof, der er bioetiker ved Harvard Medical School i USA.

Den britiske dyreværnsorganisation RSPCA melder klart ud til The Guardian, at tiltaget er "uacceptabelt". Dr. Penny Hawkins fra RSPCA medgiver, at mennesket i årevis har benyttet sig af at fremavle visse træk hos dyr, men at ændringen sker langsomt over tid, hvorimod hun finder genmanipulation langt mere risikabelt, da det nærmest sker ved at trykke på en knap.

Hun tilføjer også, at fremavling ikke nødvendigvis er i orden, da flere hunderacer i dag lider under de ændringer, der er sket med dem. Eksempelvis har mopshunde svært ved at trække vejret ordentligt og lider af svampeproblemer i hudfolderne i ansigtet.

På den anden side befinder Willard Eyestone, der er forsker i reproduktion ved Virginia State University. Han er enig med dr. Penny Hawkins i at menneskets fremavling af dyreracer kan være til skade for dyrene, men uenig i, at genmanipulation kan være værre.

- "I princippet bør genmanipulation give os et langt mere forudsigeligt og humant alternativ til selektiv fremavling af alle husdyr," siger han til The Guardian.

Får grisene overhovedet en ordentlig behandling?

Crystal Kim-Han, der har et internat for grise, er også skeptisk ved idéen og påpeger over for Nature, at dyr, der er fremavlet, har særlige behov, som bl.a. kan kræve medicinsk behandling. Det samme kan blive tilfældet for de genmodificerede svin, og hun er ikke sikker på, at ejerne af kælegrisene vil kunne håndtere det.

Hun tvivler også på, at grisene vil blive sat i et for dem naturligt miljø - altså med udendørsadgang til jord - for i stedet vil blive låst inde i en lejlighed i flere timer dagligt, hvilket kan gøre dem destruktive.

Jens Boch, der er genetiker ved Martin Luther University i Tyskland, har været med til at udvikle genteknologien, som ved hjælp af enzymer kan deaktivere bestemte gener. Han er imidlertid heller ikke begejstret for forskernes beslutning om at sælge grisene til privat brug.

- "Det kan diskuteres, om vi bør pille ved livet, helbredet og velfærden for dyrearter på denne planet så skødesløst," siger han.

Forskningen har også dansk islæt, idet den danske genforsker Lars Bolund fra Aarhus Universitet har været med til at udvikle BGI's genprogram.

Han er ligeledes overrasket over, at instituttet nu vælger at sælge grisene, men siger, at tiltaget skabte megen opmærksomhed på en nylig konference, hvor grisene blev vist frem.

- "Vi havde et større publikum end nogensinde før. Folk blev knyttet til dem. Alle ville holde dem," siger han ifølge Nature.

Der skal være klare retningslinjer

Grises anatomi ligger meget tæt op ad menneskers, men størrelsen på Bama-grise, som man tidligere har brugt i forskningen, er på 35-50 kg., hvilket har betydet større omkostninger til foder og medicindoser. Derfor har man valgt at udvikle en mindre griseart ved at klone grise fra Bama-fostre og forinden have deaktiveret et væksthormon i cellen.

Forskerne - heriblandt også BGI's - er dog grundlæggende enige om, at genmanipulation i kæledyr kræver en ny gennemgang af reglerne på området.

Bemærk: Billedet til denne artikel er ikke af en af de omtalte genmodificerede grise. Af ophavsretslige grunde henvises der til billederne på Natures hjemmeside (eksternt link).

Af: Henrik Hindby Koszyczarek

henrikhindby@globalen.dk

#dyrevelfærd #forskning #udland #arkiv

0 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic