ANNONCE

Nature-Baby kvadrat.jpg

ANNONCE

_kofamilien_banner_Partnerads4.jpg
  • Henrik Hindby Koszyczarek

Danmark med i stor aftale: Vores svin skal have det bedre


Danmark har sammen med Tyskland, Holland og Sverige netop indgået en aftale, der skal stoppe al kastration af smågrise og nedbringe antallet af halekuperinger. Det skriver BT.

Aftalen blev underskrevet onsdag eftermiddag i forbindelse med den igangværende internationale konference i København - International Conference on Pig Welfare - der omhandler dyrevelfærden i svineproduktionen.

"Det er en sejr for dyrevelfærden og den danske konkurrenceevne, som trænger til at blive styrket," siger Karen Hækkerup, der er direktør for Landbrug & Fødevarer, til BT.

Kastration skal stoppe helt

For fire år siden blev det påbudt ved lov, at danske landmænd skal bedøve grise før kastration, men ifølge aftalen skal kastrationen af danske svin nu helt ophøre fra begyndelsen 2019.

Årsagen til den udbredte kastration er at forhindre den ornelugt, som kan sætte sig i kødet og måske skræmme nogle forbrugere væk. Derfor skal man nu arbejde på at finde alternativer til kastrationen, så man stadig kan undgå ornelugten, forklarer fødevareminister Dan Jørgensen (S).

Dyrevelfærden skal forbedres i hele EU

Derudover skal den rutinemæssige halekupering minimeres. Dan Jørgensen henviser til Holland, hvor man halekuperer under 30 pct. af svinene - i Danmark er tallet markant højere; ca. 95 pct halekuperes.

Et andet punkt i aftalen indebærer, at søer skal have lov at gå frit omkring i længere tid, end det er tilfældet i dag.

De fire lande bag aftalen vil nu sende den til EU-Kommissionen og foreslå en revision af svinedirektivet. Svinenes velfærd vil være på dagsordenen til Ministerrådsmødet den 11. maj.

Læs også: "Lektor: 'Det holder ikke at satse på billige svinekoteletter'"

#dyrevelfærd #EU #indland #udland #arkiv

33 visninger

Globalen.dk, stiftet i marts 2015, er et nyhedsmedie, der har fokus på dyrevelfærd, klima og miljø fra både ind- og udland. Globalen er også tilgængelig på Facebook og Twitter samt optimeret til smartphones. 

Hent også app'en Globalen, der virker til Android.

© 2015 by Globalen / Henrik Hindby Koszyczarek

Kontakt: henrikhindby@globalen.dk

 

Nyhedsfeeds udviklet af: http://feed.mikle.com/

Find Globalen på:

  • Facebook Classic
  • Twitter Classic